
Ida
26 år, København
Skuespil har altid været en stor del af mit liv, det er noget der altid har betydet utroligt meget for mig. Siden jeg var helt lille, har jeg fået fortalt at jeg ville blive skuespiller en dag. Jeg løb altid rundt og spillede scener fra de film jeg lige havde set, for mig familie. Da vi i børnehaven skulle fremføre et teaterstykke for vores forældre tog jeg min rolle som hund meget seriøst, og blev sur på de andre børn hvis de ikke koncentrerede sig ligeså meget som jeg gjorde.
Min erfaring er ikke den største endnu, men jeg tager skuespil meget seriøst og jeg er ambitiøs omkring det. Jeg er mødestabil, venlig og imødekommende overfor både mine medstuderende og kollegaer, jeg arbejder seriøst og ansvarsfuldt, med et godt overblik over mine opgaver.
UDDANNELSE
2014-15
10. klasse, Skolerne i Oure. Fyn.
Sport & Performing Arts. Dans.
2015-16
Dramaundervisning.
Jeg modtog dramaundervisning fra 2015-2016, hvor jeg både lærte om diverse skuespils teknikker, og hvordan man bliver en bedre skuespiller samt så teaterstykker, snakkede med professionelle skuespillere og studerede teaterstykker af alle genre.
SKUESPIL ERFARING
2010
Medvirken i en skoleproduktion af gyserfilm.
Jeg havde rollen som pigen ”Signe”, som hængte sig selv på et af sin skoles toiletter, og efter sin død hjemsøgte og terroriserede skolen samt dens lærere og elever.
2012-13
Amatør teaterproduktion af William Shakespeare’s ”Taming of the Shrew”.
Jeg havde hovedrollen som Katherine i denne amatørproduktion af William Shakespeare’s kendte stykke ”Taming of the Shrew”. Dette var min første hovedrolle og selvom produktionen ikke var stor, var det stadig en meget lærerig oplevelse for mig.
2016-17 Performance model som ”Harley Quinn” fra ”Batman”.
Jeg har medvirket i videoer, photoshoots og vundet konkurrencer for min version Harley Quinn. Dog er det lagt på hylden nu, men det har givet mig utrolig meget erfaring at arbejde med fotografer og desuden gav det mig også mulighed for at møde og tale med Sean Astin fra ”Lord of the Rings” og ”Stranger Things 2” om hans skuespilkarriere og hvordan jeg kunne få startet min.
2017
Statist i TV2 serien ”Grey zone”.
KOMPETECER
Ridning. Jeg har redet i 8 år af mit liv, og derudover haft egen hest fra jeg var 12 til jeg var 15. Dans. Jeg har 3 års erfaring i ballet, med et praktikophold på Det Kongelige Teater, hvor jeg dansede med professionelle balletdansere. Derudover har jeg 1,5 års erfaring med moderne dans, hvor jeg har modtaget et par lektioner fra Alvin Ailey teateret i New York City. Til slut har jeg 1 års erfaring med Hip-Hop, fokuseret mest på House og Girly.
SPROGLIGE
KOMPETENCER
Dansk, modersmål. Engelsk, flydende. Tysk og Kinesisk og konversationsniveau.
PERSONLIG PROFIL
I min fritid prioriterer jeg at være sammen med mine venner, at gå i fitnesscenter, tegne, høre musik og fordybe mig i diverse film og Tv-serier. Dette er ikke kun noget jeg gør for at slappe af og koble af, men også for at lære af skuespillerne.