
Jonas
31 år, København
Jeg er en glad, positiv og udadvendt ung mand. Hele mit liv har jeg beskæftiget mig med forskellige ting, hvor det at kunne performe og være i rampelyset har været essentielt. Jeg startede ud med at spille teater da jeg gik i 2 klasse, hvilket gav mig enorm meget blod på tanden i forhold til at blive skuespiller. Ved siden af mit teater har jeg dyrket en masse dans i form af hip hop og breakdance, hvilket har givet mig nogle redskaber til at lægge hæmningerne på hylden, og dermed træne min mimik, mit kropssprog og ikke mindst mit mod til at optræde (dette kom blandt andet til udtryk, da jeg i min afgørende eksamen på gymnasiet fik 12 i drama). Efter 4 års tid begyndte jeg at lave mere akrobatik, og dermed begyndte jeg at poste videoer diverse steder, da det at vise hvad man kan overfor andre er en stor del af parkour og aktobatikmiljøet. Jeg blev opdaget af chefen for mit nuværende hold "Team JiYo", og inden jeg fik set mig om, var jeg en fast del af Danmarks bedste parkourhold. Det har medført en masse oplevelser i form af rejser, shows, teambuilding, undervisning, workshops, modelarbejde og det har ikke mindst hjulpet mig til at være ydmyg og modnet mig på den helt rigtige måde, da mange børn og unge mennesker ser op til os, og det medfører et stort ansvar. Jeg blev student i 2012 og derefter tog jeg et par år fri, hvor jeg rejste en masse og undervise socialt udsatte børn og unge, da jeg kunne mærke, at det virkelig gjorde en forskel for dem. Jeg havde med vilje lagt skuespillerdrømmen lidt på hylden på daværende tidspunkt, da jeg godt kunne tænke mig noget livserfaring inden jeg for alvor gav det en chance. Udover det har jeg selv koreograferet forskellige stuntscener, hvor jeg selv har medvirket som stuntman (eksempel kan findes under mine videoer). Oveni i alt mit arbejde og mine aktiviteter tænkte jeg, at et supplement i form af læreruddannelsen ville være oplagt for mig, da det giver mig træning i at præstere foran andre mennesker, og ikke mindst giver mig en masse baggrundsviden, hvilket er vigtigt eftersom jeg har arbejdet/arbejder med børn og unge, som ikke altid har haft det for let. Jeg besidder en masse talenter, men jeg er stadig ydmyg og jordnær. Jeg har brugt mange kræfter på at få andre børn og unges selvtillid og troen på dem selv op, og jeg føler at det nu er tid til at give skuespil en chance mere. Jeg er ligeglad med på hvilket niveau det starter ud. Jeg vil bare gerne for alvor give det en chance nu og se hvor det fører hen, da det er det jeg virkelig brænder for :-) Det sidste nye er, at jeg for et par uger siden blev kaldt til casting af et norsk tv-selskab. De syntes at jeg ville passer perfekt til en rolle i en norsk komedieserie. Jeg var så heldig at få rollen! Det var dog ikke gennem onlinecasting, men jeg håber det kan være et springbræt til noget mere i fremtiden. Serien udkommer i foråret 2018 og min rolle indebærer både masser af skuespil og stunts.