Hvad består dit arbejde af på en almindelig dag?
At koordinere til diverse produktioner og under optagelser.
Hvad er det der tiltaler dig ved denne branche?
Det er samarbejdet med mange forskellige spændende personer.
Hvor lang tid har du benyttet onlinecasting?
Jeg har benyttet Onlinecasting siden jeg blev kontaktet i forbindelse med opstarten af hjemmesiden i 2002.
Hvilken erfaring har du som caster?
Jeg har 11 års erfaring.
Hvilke typer af projekter caster du normalt til?
Spillefilm, tv-serier og reklamefilm.
Sætter du opslag på siden, eller skriver du til profilerne direkte?
Begge dele. Men jeg sætter oftest opslag på siden når jeg selv er på optagelse og ikke har adgang til eget arkiv, når jeg gerne vil se friske ansigter i blandt eller når der er et særligt ønske fra instruktøren for at udvide søgningen.
Hvad lægger du især mærke til når du får henvendelser fra profiler?
Jeg lægger mærke til om alle de ønskede oplysninger er der, om der er gode, opdaterede billeder, så jeg straks kan se om personen kan bruges.
Mere negativt lægger jeg mærke til når der er folk der f.eks har lånt et politikostume og sat foto på, da det er ulovligt.
Hvis de tilmed står og vifter med en pistol de også har lånt sletter jeg straks. Mine kollegaer i kostume og regi har lånt det og det kan ødelægges af folks lette omgang med kostumer.
Kostumer lånt på optagelser er lige som handling hemmeligt og alle oplysninger skal udgå fra en presseafdeling, og det skal man respektere.
Hvad er dit tip til personer der ønsker at blive castet af dig?
Husk alle ønskede oplysninger, opdaterede fotos hvor du tydeligt kan ses og en kort beskrivelse af dig selv.
Du skal ligne det foto du har sendt ud, så der ikke sker overraskelse når du møder op til optagelse.
Lad være med at melde fra når du har tilmeldt dig med mindre du bliver syg.
Når du først er med, så går oplysninger om dig videre til instruktør, kostume, sminke og regi, så det er ikke lige meget om du møder op som aftalt.
Min hukommelse er god så husker både de jeg har mødt, men også de jeg aldrig mødte og især dårlige undskyldninger.