FOR ALLE: Skuespillere søges til til eksklusiv backstagefest, ÅRHUS

Mænd og kvinder 20 - 30 år, Århus

ANSØG GRATIS UDLØBET

12. maj spiller Århus' musikmiljø 275 gratis koncerter i Århus midtby under titlen PulsFestival. Arrangementet efterfølges af en kæmpe "backstagefest" søndag d. 13. maj, som arrangeres af den århusianske kreative herreloge, vonZaiborg. Vi søger 20-30 årige skuespillere, som har lyst at give gæsterne en uforglemmelig oplevelse...

vonZaiborg søger...
...eventskuespillere til den eksklusive receptionsdel, som foregår i Cinemaxx-biografen fra kl. 15-18. De 544 gæster fra "Pulsfamilien" er musikere - fra de mest kendte til de mest ukendte. Desuden er det århusianske VIP-sponsorer, frontfigurer fra musikorganisationer/ spillesteder, pressen og ikke mindst de mange frivillige fra en lang række af Århus' mest toneangivende kulturorganisationer. Alle gæsterne vil komme under kærlig behandling af ca. 30 eventskuespillere, som står for interaktion i alle afskygninger - og vil desuden opleve 10 marathonpulsfilm i Cinemaxx's største biograf.

...15 kvinder og 5 mænd i alderen 20-30 år (vi har fundet de første 10), som har lyst til at gøre receptionen uforglemmelig, frem til gæsterne sendes til fest på Train kl. 18.00.

...mennesker med stærk udstråling, mod til at interagere med publikum samt erfaring med teater/skuespil. Alle eventskuespillere vil få tildelt en rolle, som skal underbygge den særlige stemning, vi ønsker at opbygge ud fra nøgleordene: Eksklusivt, Twistet, Familiært og Eventyrligt (rollernes sværhedsgrad varierer)
 
Vi gør opmærksom på at der ikke kan betales løn, da kernen i Pulsfestival er at alle frivillige og samtlige bands - selv de kendte - spiller gratis for at vise hvad det århusianske musik- og projektmiljø duer til.

VonZaiborg tilbyder...
...dig at blive medarrangør af den måske største musikbegivenhed i Århus nogensinde.

...muligheden for at gi' det samlede århusianske musikmiljø en receptionsoplevelse, de sent vil glemme.

...adgang til den lukkede fest på Train om aftenen med lidt ekstra treatment.

...mulighed for at networke med unge fra det kreative århusianske projektmiljø. Størstedelen af de folk, der laver spændende projekter i byen er involveret i Puls.

Alle interesserede
inviteres til stormøde onsdag d. 18. april kl. 17-18 i Filmby Århus, hvor vi fortæller alle detaljerne. Skriv en mail til thomas@vovemod.dk og meld dig til - husk navn og tlf. - deadline mandag d. 16. april. Vi mailer nærmere info tilbage. Læs mere om PULS på www.pulsfestival.dk

Mange hilsner

Kasper Ostrowski og Thomas VovemoD Lütken, VonZaiborg

P.S.
De skuespillere, som bliver tilkoblet arrangementet får desuden mulighed for at være med til at medudvikle deres eventkarakterer, når vi holder eventskuespillerfest fredag aften d. 20. april. Der er IKKE mødepligt til dette arrangement, men kom hvis du har tid og lyst. 

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID