FOR ALLE: Audition til opførelse af helt ny musical, København

Mænd og kvinder 0 - 100 år, København

ANSØG GRATIS UDLØBET

Vi har fået følgende opslag tilsendt at 2 piger, som ønsker at sætte deres egen musical op:

Vi er to piger, Ida og Cecilie, på 22 og 24, som i 2011 mødte hinanden på Musik & Teaterhøjskolen i Toftlund, Sønderjylland. Vi elsker musicals, og har i lang tid mukket over hvor lukket branchen er. Derfor har vi nu fået muligheden for at sætte vores egen musical op, og vi mangler dig! 

Vi skal lave en uropførelse af en musical. Musicalen er skrevet af to som tidligere har komponeret musicals til Den Kgl. Balletskole i Odense, H.C. Andersens jubilæumsdag m.m.

Musicalen ”Hotellet” handler om et nygift brudepar, der ankommer til et hotel hvor de skal holde deres bryllupsrejse. Men intet er som de havde troet og med mandens pludselige forsvinden, tager bryllupsrejsen en helt uventet drejning. 

Der er 7 medvirkende roller, og vi mangler stadig at besætte 3. 

1) Hr. M. (Hovedrolle) 

2) Piccoloen (Birolle)

3) Sekretær (Birolle) 

Alle roller har solosang, korsang, replikker og bevægelse/dans. 

Vores vision om musicalen er, at den skal være nutidig, moderne, digital, (storskærm som bagtæppe) indeholde publikumskontakt, samt fysisk teater.

Lidt om os: 

Cecilie har modtaget soloundervisning i sang siden hun var 9 år. Hun har modtaget soloteaterundervisning i to år. Cecilie har i Kolding medvirket i flere amatørmusicals, både som sanger og danser. (Atlantis, Godspell, Jesus Christ Superstar, Oliver Twist m.fl.) Hun har gået på musik og teater efterskole (Vostrup) og har taget sin HF på Kræs i Fredericia, som samarbejder med Det Danske Musicalakademi. Har et ønske om at tage sin uddannelse på ovennævnte akademi. 

Ida har modtaget soloundervisning i sang i 5 år og soloteaterundervisning i 4 år. Hun har fra alderen 13-16 medvirket i Københavns Kommune Ungdomsmusical, som danser og skuespiller. Hun har medvirket i flere amatørmusicals som sanger, danser, birolle og hovedrolle (Grease, Hair, Romeo & Julie m. fl.) Hun medvirkede på gymnasiet alle 3 år i deres opsatte musicals. Hun går lige pt. AFUK på Perform-linjen og har som Cecilie et ønske om at tage sin uddannelse på Det Danske Musicalakademi.   

Vi håber på at få et fast spillested i København og har kontakt med forskellige steder. Planer er også, at turnere rundt i Danmark, på bl.a. efterskoler og højskoler. Vi har allerede kontakt til 5 steder, hvor vi med sikkerhed kan spille.

Jobbet er ulønnet for alle medvirkende, inklusiv os selv.

Vi søger fonder til at dække vores kommende udgifter, men disse vil kun dække selve opførelsen af musicalen, samt evt. gæstelærere.  

Vi regner med at øve en gang i ugen indtil slut marts, herefter bliver der skruet op for øve-gangene. Der satses på, at forestillingen står klar i starten af juni måned. 

Selve auditionen:

Auditionen vil foregå i AFUK’S lokaler, d. 14/11 kl. 16.30

Du skal forberede: En solosang (acapella) og en monolog. Der vil på stedet blive indøvet en kort tostemmig melodi. Denne vil blive sunget sammen med Cecilie og Ida. 

Auditionen vil foregår så afslappet som muligt, da vi begge ved hvor nervepirrende det kan være!

Vi glæder os meget til at se jer!

Tilmelding på: hotellet.musical@gmail.com

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID