Forside > Castings & auditions

FOR ALLE: ENGELSKSPROGET PIGE SØGES TIL KORTFILM, KØBENHAVN

Kvinder 7 - 13 år, København

ANSØG GRATIS UDLØBET

Vi er nogle drenge fra Københavns Film og Fotoskole (tidl. Rampen) der er i gang med et postapokalyptisk kortfilmsprojekt som handler om en far og datter som kæmper for at overleve i en gold og øde verden og samtidig prøver at holde fast i hvad lidt de har tilbage.

Der søges en sød ca. 10-årig pige som er flydende i engelsk, da replikkerne er på engelsk.

Medvirkende skal have tidligere erfaring og måske endda før have lavet voldsomme scener, da der vil sekvenser i filmen med blod etc. 

Da pigen i historien har et lyserødt skørt og en tiara på er det oplagt hvis du er lidt af en prinsesse i forvejen.

Optagedagene er lørdag nat d. 25 feb, mandag d. 27., tirsdag d. 28. morgen, samt onsdag d. 29 til pickup.

Optagelserne vil foregå rundt omkring i Storkøbenhavn.

Da det er et gratis projekt vil der ikke være løn, men der vil være slik og lign.

Kort om historien:

Faren og datteren er (næsten) alene i verden og lever ved at gå og finde uspolerede madvarer rundt omkring. De finder en dag en tom og udbrændt bil, hvori der ligger en pose med legoklodser, som faren giver til pigen. Den nat bliver de to overfaldet af en håndfuld lovløse som bortfører datteren og tager hende med til deres gemmested for at spise hende. Ved at følge efter banditternes hjulspor begiver faren sig ud i natten for at finde hende, men stopper brat da han finder deres forladte pickuptruck som er løbet tør for benzin. Han er ved at opgive og falder grædende på knæ men lægger så mærke til en legoklods på vejen. Da han fortalte datteren om Hans og Grete tidligere på aftenen ved han at hun har efterladt ham spor. Han finder frem til de lovløses forladte lagerbygning og dræber flere af dem, hvorefter en af kannibalerne flygter ud i gården med datteren. Efter en hektisk kamp slår faren den sidste kannibal ihjel og han undslipper med datteren i behold.

Om os: 

Vi er tre elever fra FilmOverbygnings klassen og vi er pt. i gang med et projekt om “excess”, som går ud på at lave genrefilm og arbejde med at presse filmmediets muligheder til det yderste. Vi har valgt at lave en film om forholdet mellem en far og en datter, hvor verdens undergang blot er rammen om fortælling om hvor langt man vil gå for at passe på sin familie.

Hvis du er interesseret i projektet og vil høre mere om det kan du kontakte Nicolai på zwarudo@hotmail.com

Casting udløbet