Er du god til at lyve? Søger deltagere 18+ til YouTube-video København

Mænd og kvinder 18 - 100 år, København

ANSØG GRATIS HASTER

VI SØGER 5 DELTAGERE TIL EN YOUTUBE-VIDEO PÅ SØNDAG!

Er du god til at lyve, fortælle historier og improvisere? Så søger vi dig!

Vi er Chris & Jacob, og vi søger både drenge og piger på 18 år eller derover til en underholdende YouTube-video.

Konceptet:

Vi samler 5 deltagere, som hver især har én vild, sjov eller usædvanlig historie fra deres eget liv.

Vi har 5 forskellige historier og 5 runder, hvor vi skal forsøge at matche hver historie med den person, der rent faktisk har oplevet den.

Et eksempel på en runde:

Overskriften er: "Jeg blev fyret fra mit arbejde."

Alle 5 deltagere skal nu fortælle deres egen version af historien om dengang, de blev fyret.

Men der er et twist: Kun én af deltagerne er faktisk blevet fyret og fortæller sin sande historie. De andre 4 skal lyve og finde på deres egen overbevisende forklaring!

Chris og Jacob skal så afhøre jer, stille spørgsmål og forsøge at gennemskue, hvem der taler sandt.

Efter hver runde matcher vi historien med den person, vi tror har oplevet den. Men vi må gerne ændre vores tidligere valg undervejs, hvis en anden deltager pludselig virker mere overbevisende.

Til sidst skal vi have matchet alle 5 historier med de rigtige personer, og så afslører vi, hvor mange vi har gættet rigtigt!

Skal man kunne improvisere?

Du behøver ikke være skuespiller eller verdensmester i at lyve!

Alle deltagere får nemlig de 5 overskrifter tilsendt inden optagelsen, så I har mulighed for at forberede jeres opdigtede historier hjemmefra.

Det er altså ikke ren improvisation. Men I skal selvfølgelig stadig kunne svare på vores spørgsmål og forsøge at overbevise os om, at jeres historie er sand.

Vi søger først og fremmest nogle friske, udadvendte personer, som har lyst til at være med på kamera, kan tage lidt pis på os og ikke er bange for at spille med!

Praktisk info:

Søndag den 18. oktober
Kl. 15.00-18.00
Amager, København
Alder: 18+

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma
Valideret