(NYE DATOER) 750 KR: Medvirkende til kunstfotografisk projekt, Fyn

Alle køn 0 - 100 år, Fyn

LØN UDLØBET
Kameralinse

Jeg skal skabe et samlet værk bestående af 7 fotografiske kunstværker med omdrejningspunkt i mødet mellem mennesket, naturen og systemet.

Gennem værkerne ønsker jeg at undersøge medmenneskelighed, natur, detaljer og tillid samt mødet mellem det organiske og det systematiske. Jeg vil skabe billeder, der mærkes, hvor hænder, blikke, sanselighed, bevægelse, natur og små detaljer åbner for alt det, der er imellem os.

Portrættet vil være et bærende greb, både enkeltstående og som gruppe. Derfor søger jeg 20 personer i alle aldre, køn og udtryk. Jeg leder efter så forskellige mennesker som muligt, så projektet afspejler virkeligheden.

PRAKTISK
Det er et lønnet statistjob. Du behøver ingen erfaring – jeg skal nok guide dig på dagen. Flere af billederne vil blive taget sammen med andre medvirkende.

• Dato: Tirsdag d. 22. kl 16.30-19.30 (Hvis ikke vejret er klart og solrigt bliver det tirsdag d. 29. kl 16.00-19.00 og hvis vejret heller ikke er godt der, bliver det d. onsdag 30. kl 16.00-19.00
• Lokation: Svanninge Bakker, Fyn

• Du står selv for transport til og fra lokationen

• Der vil være lidt mad på optagelsen

• Du skal medbringe to forskellige sæt hverdagstøj, som du føler dig godt tilpas i

• Der udfyldes en kontrakt på dagen, så du kender dine rettigheder

• Værkerne skal udstilles på et kontor i Odense samt vises på min hjemmeside og sociale medier.
• Honorar for medvirken: 750 kr.


Har du lyst til at være en del af projektet, så send en besked herunder.

Jeg vender tilbage senest d. 16. oktober.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Valideret