LØN: Vil du være Fisherman’s Friends' ansigt udadtil?

Mænd 55 - 100 år, København

LØN

Vil du være Fisherman's Friends ansigt udadtil?

Hos Fisherman's Friend søger vi en udadvendt og energisk mand med skæg (hvidt/gråt hår), som har lyst til at være med til at skabe god stemning ved events og samplingaktiviteter.

Vi leder efter én, der trives med at møde mennesker, skabe smil og tage initiativ til små samtaler – kort sagt én, der har lyst til at være Fisherman's Friend ude blandt folk.

Hvad går rollen ud på?
Du skal ikke stå og sample produkter selv – vi har et team til det. Din rolle bliver i stedet at være vores ansigt udadtil, gå rundt blandt gæster, skabe god energi og indgå i dialog med mennesker.

Og ja – du bliver selvfølgelig klædt på til rollen!

Outfittet består af et klassisk fiskerlook med stribet regntøj og gummistøvler. Du kan se stemningen på Fisherman's Friends' profiler på Facebook eller Instagram.

Første event: Grøn Koncert i Valby – 16/7
Vi søger i første omgang én til Grøn Koncert, hvor du bliver en del af vores setup på pladsen. Vi har et SoMe-team med, og der vil blive taget billeder og video i løbet af dagen.

Opgaven varer maks. 4 timer – og bagefter er du selvfølgelig meget velkommen til at blive og nyde koncerten.

Flere muligheder i løbet af året

Der vil løbende komme flere små eventopgaver i København i forbindelse med forskellige aktiviteter – typisk et par timer ad gangen. Der er ingen forventning om, at du skal kunne deltage hver gang – i første omgang handler det blot om at finde vores Fisherman's Friend-fisker til Grøn Koncert.

Lyder det som noget for dig – eller én du kender? Så hører vi meget gerne fra dig!

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma
Valideret