Nye opdateringer på Onlinecasting
Alle køn 0 - 100 år, Hele landet
Hej!
Vi har de sidste mange uger arbejdet på en helt ny og forenklet "Rediger profil"-side.
Efter løbende samtaler med flere castere og vores mere end 20 års erfaring fra branchen, har vi gentænkt hele "Redigér profil-"siden. Noget er blevet fjernet og nyt er tilføjet. Nu er den klar til at blive rullet ud.
Tusind, tusind tak til de profiler, der har testet undervejs 🙌
Målet er simpelt: Det skulle være lettere for dig at udfylde din profil og lettere for casterne at finde dig.
👉 Det skal du gøre nu
Gå ind og gennemgå din profil og udfyld de nye felter. Jo mere udfyldt din profil er, jo større chance har du for at dukke op i casterens søgning.
HER ER DE NYE FELTER
Kropstype: Slank, muskuløs, gennemsnitlig eller kraftig. Når casterne søger på kropstype, har de specifikke krav, så det er bedst at være ærlig. Alle typer bliver brugt.
Sprog: Taler du andre sprog end dansk flydende? Så fortæl os det her. Det er tit casterne efterspørger profiler med andre modersmål end dansk. Men husk, notér det kun, hvis du taler sproget lige så godt som en lokal.
Tatoveringer og piercinger: Nogle gange efterspørges casterne typer med tatoveringer og/eller piercinger. Udfyld feltet, så er det måske dig, casterne kontakter næste gang.
Uddannelse og kurser: Har du gået på skuespillerskole eller taget anden relevant uddannelse?
Skjul profil: Er du ikke meget for at lægge dit billede offentligt på nettet? Det kan vi godt forstå. Derfor kan du nu skjule din profil for Google og andre nysgerrige blikke, så det kun er castere, der kan finde dig. Funktionen har længe været der for VIP profil, men nu er den tilgængelig for alle profiler.
Tidligere opgaver: "CV" hedder nu "Tidligere opgaver" og ligger under "Erfaring". Felterne er forenklet, så det er blevet lettere at tilføje dine jobs.
Erfaringsniveau: Dette felt bruger casterne rigtig meget. Her angiver du dit erfaringsniveau som statist, skuespiller, model, voice-over (ny) og Content Creator (ny)
Vær ikke bange for, hvis du ikke har noget erfaring. Det er lige så tit, at casterne søger på nye ansigter som de søger på professionelle. Intet er forkert.
Ny login-side: Profiler og castere logger nu ind samme sted. Det gør det hele enklere.
HAR DU SPØRGSMÅL?
Så skriv eller ring til os. Vi sidder klar til at hjælpe.
Vi glæder os til at se din opdaterede profil 💙
Med venlig hilsen
Trine og Kasper
Onlinecasting
-
Ansøgningsfrist: 9. april 2026 -
Information om casteren
Info om casteren