Skuespillere 17-19 år søges til kortfilm, Sorø
Alle køn 17 - 19 år, Sjælland
Vi søger skuespillere i alderen 17-19 til et kommende kortfilm der hedder Les Lanciers som optages i Sorø den 13-15 Marts. Projektet produceres af Station Next filmskole. Vi Kan ikke betale for jeres transport, der ud pga regler, men vi kan købe en lille gave af samme værdi.
Vi søger skuespillere til alle følgende roller og vi søger en masse statister i samme alder, som kan danse Lanciers og de må ville være bedst, hvis de har en balkjole eller et jakkesæt.
Les Lanciers:
Filmen Les Lanciers handler om den transkønnede pige Sandra. Sandra skal til bal på den kostskole, som hun går på ved navn Åsø Akademi. Hun drømmer om at danse Les Lanciers med sin kæreste, Arthur. Dog tør Arthur ikke at indrømme sit forhold med Sandra foran sine venner på grund af den transfobiske omgangskreds, som han befinder sig i. Til dette bal, møder Sandra forskellige udfordringer i sin mission. Hun befinder sig, blandt andet i samtaler med sin veninde Dagmar, samt konfrontationer med Arthurs og hans venner Malthe og Tristan.
Sandra:
Sandra er en transkønnet pige på 18 år. Hun er en selvsikker, social og udadvendt person. Hun er kostskoleelev i 3.G på Åsø Akademi. Sandra er kærester med Arthur. De er nødsaget til at holde deres forhold hemmeligt, på grund af det sociale stigma, der er for Arthur.
Det ville selvfølgelig være en bonus, hvis du selv er en transkønnet skuespiller. Dog er vi meget åbne for casting til Sandras rolle. Vi udelukker ingen skuespillere baseret på deres kønsidentitet i virkeligheden.
Arthur
Arthur er en dreng på 18 år. Han er kostskoleelev i 3.G på Åsø Akademi. Han har svært ved at stå op imod sociale normer og kommer ofte til at underlægge sig den kultur han befinder sig i. Arthur er kærester med Sandra. De er nødsaget til at holde deres forhold hemmeligt, på grund af det sociale stigma, der er for Arthur. Han er gode venner med Malthe og Tristan.
Dagmar
Dagmar er en pige på 18 år. Hun er dagelev i 3.G på Åsø Akademi. Hun er meget udadvendt og er god til at stå op for sig selv og sine venner. Hun er gode venner med Sandra og Ingrid.
Malthe
Malthe er en dreng på 18 år. Han er Kostskoleelev i 3.G på Åsø Akademi. Malthe er en populær person på sit gymnasium. Han tager ofte beslutninger på vegne af sig selv og sine venner, og har generelt en vis autoritet over dem. Han er gode venner med Arthur og Tristan.
Tristan
Tristan er en dreng på 18 år. Han er Kostskoleelev i 3.G på Åsø Akademi. Tristan kan godt lide at imponere sine venner ved at drikke meget alkohol til fester. Derfor er han tit uregelmæssig og lidt overmodig. Tristan er gode venner med Arthur og Malthe.
Interesseret? Så ansøg herunder. Husk at skrive, hvilken rolle du er interesseret i.
-
Ansøgningsfrist: 13. marts 2026 -
Information om casteren