LØN: Unge skuespillere til dilemmaspils-filmproduktion, opslag 1, Sjælland

Alle køn 15 - 22 år, Sjælland

LØN
Clapboard på hvid baggrund

Travers Media søger 2 unge skuespillere i alderen 15-22 år til en mindre filmproduktion, der skal blive til et dilemmaspil om seksuelt samtykke målrettet undervisning i gymnasiet.

Bemærk, der er to forskellige opslag. Dette er opslag 1.

Dilemmaspillet er en filmisk rekonstruktion af en virkelig retssag: To tidligere kærester mødes, for at se om de skal finde sammen igen. De er sammen, men hvor fyren har en oplevelse af at alt gik godt og de måske skal blive kærester igen, føler pigen, at hendes grænser er blevet overskredet - og dagen efter melder hun ham for voldtægt.

Dilemmaspillet skal fungere som et debatoplæg til at gymnasieelever skal diskutere temaer som: samtykke, seksuelle grænser og hvilke alvorlige konsekvenser det kan få for begge parter, hvis der ikke er klarhed om samtykket.

Vi søger:
En ung mand i alderen 15-22 år til at spille den tiltalte
En ung kvinde i alderen 15-22 år til at spille den forurettede

Praktisk:
Der vil blive tale om ca. 2 optagedage. Optagelser vil ligge i marts.
Arbejdet er lønnet.
Vi filmer ingen nøgenscener

Hvis du er interesseret i at høre mere, skal du sende en ansøgning med følgende:
- Optag en video af dig selv, hvor du fortæller: hvad du hedder, hvor gammel du er, lidt om din skuespillererfaring - hvis du har det. Videoen kan evt. uploades via wetransfer.com, hvis den fylder for meget.
- Evt. et link til en video af noget du har spillet med i

Indsendte videoer bliver ikke offentliggjort eller delt med andre end redaktionen, og de bliver efterfølgende slettet.
Er du under 18 år, er det nødvendigt at dine forældre har givet samtykke til, at du må være med.

Deadline for indsendelse af video er d. 16. februar. Senest en uge efter deadline vil du få svar om du bliver inviteret til en casting.

Vi glæder os til at høre fra dig og se din video!

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma
Valideret