5000 KR PR DAG: Mandlig skuespiller 35-45 år til reklamefilm, Storkøbenhavn

Mænd 35 - 50 år, København

LØN
Clapboard på hvid baggrund

Vi er i gang med udviklingen af en serie korte contentfilm og søger i den forbindelse en professionel skuespiller til en gennemgående, bærende rolle på tværs af 5–8 film á ca. 15–20 sekunder.

Det er vigtigt for os, at skuespilleren ikke er bredt kendt i Danmark, da rollen skal opleves som et neutralt, genkendeligt symbol snarere end en kendt person.

Rollen kræver en skuespiller med stærk timing og evne til underspillet humor – uden karikatur. Humoren ligger i kontrasten mellem menneskelig virkelighed og kold logik.

Om universet og rollen
Filmene udspiller sig i genkendelige, realistiske arbejdssituationer, hvor en ældre medarbejder er ved at afslutte noget – en arbejdsdag, en opgave eller et arbejdsliv. Alt føles rigtigt, indtil karakteren træder ind.
Regnedrengen er systemet i menneskeform: korrekt, selvsikker og blottet for situationsfornemmelse. Med tørre beregninger og systemlogik punkterer han det færdige øjeblik.

Erfaring: Skuespiller
Replikker: Bærende med instruktion og spil
Alder: 35-45 år
Look: Lidt for "pæn" og "slikket" i sit udtryk. Velfriseret og glatbarberet.

Look & feel
Ægte og dokumentarisk med underspillet humor
Naturligt lys, realistiske locations og observerende kamera
Tone
Tør, absurd og genkendelig
Man griner – og stopper brat igen

Praktisk
Vi arbejder pt. med optagelser i uge 7, men denne er endnu ikke endeligt fastlagt. Vi forestiller os 2–3 optagedage i alt.

Løn: 5.000 kr. pr. dag samt 5.000 kr. for rettigheder (1 års rettigheder)

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma
Valideret