Børn til spændende videoprojekt om hospitaler for Kræftens Bekæmpelse

Alle køn 5 - 12 år, København

LØN HASTER

Kræftens Bekæmpelse søger børn til spændende videoprojekt om hospitaler

Er du forælder til et udadvendt og nysgerrigt barn – som er trygt ved at tale foran andre?

Vi leder efter seks børn til et videoprojekt, hvor børn i par skal tale om forskellige genstande, man kan møde på et hospital. Børnene skal ikke have kendskab til hospitalsverdenen i forvejen – vi er nemlig interesserede i deres umiddelbare tanker og reaktioner. Dit barn behøver derfor ikke have skuespillererfaring, da de skal deltage 'som dem selv', men det er en fordel, at barnet er trygt ved at skulle fortælle til et videokamera.

Der søges:
- To børn i alderen 5-6 år
- To børn i alderen 7-9 år
- To børn i alderen 10-12 år

Det er en fordel – men ikke et krav, hvis børnene i de enkelte par kender og er trygge ved hinanden, så måske dit barn har en ven, der også vil være med?

Vi lægger vægt på, at børnene:
- Er udadvendte og snakkesalige
- Kan give plads til hinanden i samtalen
- Ikke har detaljeret kendskab til eller erfaringer med hospitalsudstyr eller -miljø.

Vi tilstræber mangfoldighed:
Vi ønsker at sammensætte en alsidig gruppe børn med forskellig baggrund, køn og etnicitet, så alle kan spejle sig i projektet.

Praktisk:
I vil som forældre få nærmere information om projektet, men børnene skal ikke kende detaljerne på forhånd – det skal være sjovt og spontant. I kan for eksempel forklare jeres børn: Videoen skal vise voksne, hvad børn tænker om forskellige ting.

Optagelserne foregår i trygge rammer, og vi har stor erfaring med at arbejde med børn.

Det er en fordel, hvis børnene kender hinanden på forhånd, da de skal optages to og to sammen.

Vi optager i dagtimerne i Hovedstadsområdet i den 3. december 2025 – hvert barn skal regne med at bruge omtrent 1,5-2 timer i alt.

Hvert barn får et mindre honorar for sin medvirken.

Find privatlivspolitikken her: Kræftens Bekæmpelse

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma
Valideret