Skuespillere 12-14 år til hovedroller i kortfilm, Gentofte

Alle køn 11 - 14 år, København

ANSØG GRATIS

Til kortfilmen "Eventyret om Frøprinsen" søger vi to unge til at spille hovedrollerne. Du behøver ikke nødvendigvis have skuespilerfaring eller se ud på en bestemt måde. Det vigtigste er, at du har mod på at være nysgerrig, åben og dele lidt af dig selv.

Synopsis:
Et moderne og følsomt ungdomseventyr om 12-årige Matilde, en ensom pige med store drømme om ægte kærlighed. En dag ser hun en dreng gennem en hæk, som idyllisk sidder og skriver i sin have. Noget ved ham fanger hende. Mathilde bygger en smuk fantasi op omkring ham, som hun bliver besat af.
Hun må i kontakt med ham. Men det er ikke let, når fantasien og virkeligheden skal mødes, slet ikke når drengens bedstemor, som han bor hos, ikke ligefrem er typen der tror på kærlighed ved første blik.
En smuk og melankolsk fortælling om længsel, drømme og den første kærlighed. Et twist på det klassiske frøprins eventyr.

Mathilde (12–14 år):
En drømmende pige, der lever i sit eget hoved. Mathilde vil gerne udleve et kærlighedseventyr, som hun forestiller sig det, men glemmer at virkeligheden ikke altid er som i en drøm.

Frederik (12–14 år):
En forsigtig og påpasselig dreng, der holder sig for sig selv inde bag havens afgrænsninger, men alligevel finder modet til at springe ud i kærligheden.
Optagelserne foregår d. 19-21 og 26-28 september i Gentofte området.
Casting vil blive afholdt i København i løbet af de næste tre uger.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Valideret