Skuespillerinde 25+ til bi-rolle i post-apokalyptisk spillefilm, Østjylland

Kvinder 25 - 70 år, Jylland

ANSØG GRATIS

En kvindelig skuespiller søges til en mindre, men markant bi-rolle som "Military Woman" i en selvfinansieret post-apokalyptisk spillefilm.
Optagelsen vil foregå på én dag i Sondrup Bakker (Østjylland) i perioden 25. oktober – 10. november 2025 (endelig dato er ikke fastsat endnu).

Karakteren er en hårdfør og udmagret overlever fra en militærenhed, der har overlevet i et kollapset samfund efter en global katastrofe. Hun fremstår fysisk stærk, men også slidt og udsultet – præget af lang tid uden stabilitet. Hun er en ondsindet person, som ikke har empati og handler brutalt uden nåde, sammen med hendes militante partner.

Du skal være tryg ved at spille i kolde, udendørs omgivelser, iført slidte militærklæder, meget lidt make-up, snavs og simuleret blod. Derudover skal du være opmærksom på, at det er en engelskalende film. Engelsk er derfor et krav for rollen. Hvis du kan snakke andre sprog end dansk og Eengelsk (tysk, nederlandsk, japansk, spansk, osv.) er dette et plus, men ikke et krav.

Der vil være en smule kampkoreografi, så erfaring med fysisk spil eller åbenhed over for koreograferet bevægelse er en fordel (intet hårdt eller teknisk avanceret, men fysisk nærkontakt forekommer).

Spillealder: 25+. Der er ingen øvre aldersgrænse, så længe du fremstår troværdig i rollen. Etnisk baggrund er underordnet, og castingen er åben for alle.

Scenen vil blive optaget på én dag, i Sondrup Bakker i Jylland. Det er en fordel, hvis du bor i nærheden af Århus området, da vi ikke kan tilbyde logi. Rejseudgifter vil blive refunderet. Der vil være frokost og snacks på optagedagen.

Første runde af castingen foregår som self-tape audition. Når vi modtager din ansøgning, vil vi sende en side fra manuskriptet, som du skal bruge til din self-tape.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Valideret