Kvindelig skuespiller til post-apokalyptisk spillefilm, Østjylland
Kvinder 27 - 45 år, Jylland

Vi søger en kvindelig skuespiller til rollen Nadia, i en selvfinansieret, uafhængig post-apokalyptisk spillefilm. Karakterens alder er 30-40 år, men skuespillerens faktiske alder er ikke afgørende, så længe alderen kan spilles troværdigt. Rollen er filmens næststørste og en central del af fortællingen.
Logline:
In a world left cold and desolate by a solar catastrophe, Astrid, a solitary survivor, must decide whether to risk her own safety to help Nadia, a wounded stranger, search for her family—forcing her to face not only the dangers of the wild, but also the emotional walls she's built around herself.
Optagelser:
Datoer: 25. oktober – 10. november 2025
Sted: Udendørsoptagelser i naturen omkring Sondrup (Østjylland) samt en scene med krydsning af Gudenåen til fods.
Det bliver fysisk krævende med kolde og hårde forhold. Hele filmen foregår udendørs, så du skal være forberedt på at arbejde i realistiske survival-forhold. Vi vil selvfølgelig sørge for at der er varm drikkelse, varmedunke, paraplyer samt mulighed for at komme indenfor for at varme sig lidt op.
Om rollen:
Nadia er af mellemøstlig, nordafrikansk eller afrikansk baggrund. Hun er fysisk og mentalt mærket af en grusom fortid, men bærer samtidig en stærk indre vilje og håb om at genforenes med sin familie. Rollen kræver stærk emotionel rækkevidde. Hun er fysisk stærk, men tydeligt at har været underernæret igennem flere år.
Det er en Engelsk talende film. Det er et plus, men ikke et krav, hvis du også taler et andet sprog (for eksempel arabisk, fransk, berber, swahili etc.).
Nøgenhed og følsomme scener:
Nadia indgår i en nøgenscene uden seksuelle elementer, hvor karakteren må tage alt sit våde tøj af efter krydsning af en flod, for ikke at fryse ihjel. Der er ingen direkte full-frontal nøgenhed – scenen vil blive filmet bagfra og fra siden i et wide-shot. Derudover vil der være en scene, hvor Nadia vasker sin overkrop med varmt vand. Denne scene vil blive filmet bagfra.
Kompensation:
Da projektet er selvfinansieret og har et meget lille budget, er rollen ubetalt. I stedet vil vi tilbyde en % af filmens eventuelle overskud efter salg/distribution (procentdelen aftales individuelt). Transportudgifter refunderes, og der vil være fuld forplejning på set.
Selve castingen vil foregå d. 19 Juli i løbet af dagen, i Mårslet.
Vi glæder os til at høre fra dig!
-
Ansøgningsfrist: 16. juli 2025 -
Information om casteren
Info om casteren
