2000 KR: Mand 35+ til chefrolle i reklamefilm for dansk app, København
Mænd 35 - 100 år, København

Vi leder efter en mand på 35 år eller ældre til rollen som "Anders", Simons chef, i en humoristisk reklamefilm for en dansk app. Reklamerne skal bruges på sociale medier og indspilles i dokumentarisk stil.
Dato: Tirsdag d. 1. juli
Tidspunkt: Kl. 10.00–15.00
Sted: København
Honorar: 2.000 kr. (B-honorar eller faktura)
Om rollen og formatet
Anders er en almindelig, kontor-type chef, som forsøger at bevare overblikket – men er en smule rundforvirret over, hvordan en app og en ferie til Grækenland har forvandlet hans medarbejder Simon. Han interviewes i et kontormiljø og forsøger at forklare, hvad der er sket… uden selv helt at fatte det.
Tænk en let opgivende chef, der vil svare professionelt – men som ikke kan ignorere, at Simon nu opfører sig som en zen-græker med airfryer og olivenolie-ritualer.
Sådan søger du
Send en kort video, hvor du speaker følgende to replikker i en troværdig, let ironisk og underspillet tone – som var du selv en lidt forvirret chef i et rigtigt interview:
"Det startede med en eller anden app, hvor han fik penge tilbage og så den her rejse. Men ellers ved jeg ikk—"
"Jeg er bare glad for, at han stadig møder ind til tiden… i toga eller ej."
Din selftape må gerne være low-fi – bare vi kan mærke din timing og karakter.
Vi glæder os til at høre fra dig.
-
Casting udløbet -
Information om casteren
Info om casteren
