ULØNNET, HASTER: 60-80 årig biseksuel kvinde til TV-format, København
Kvinder 60 - 85 år, København

Vi søger en autentisk, ældre, biseksuel kvinde til at medvirke i en promo-episode til et TV-format, der går under arbejdstitlen "Mød dig selv om 50 år". Vi har allerede castet modparten, Eva (biseksuel, 22).
Praktisk:
Vi regner med at filme i uge 23, helst efter tirsdag, og er meget fleksible ift. tidspunkter på dagen. Filmningen tager max 4 timer men højst sandsynligvis mindre. Hvis muligt ønsker vi et kort telefonisk for-interview med vores medvirkende.
Om formatet:
Formatet søger bl.a. at bygge bro mellem generationerne ved at tage udgangspunkt i de livsvilkår, og eller interesser, som de medvirkende har tilfælles. Derudover søger formatet at tegne et billede over, hvordan Danmark, og det at leve i Danmark, har forandret sig gennem tiden. Sidst men ikke mindst ønsker vi at afmystificere det at blive ældre, og give unge et bredere og mere nuanceret perspektiv på deres liv og den fremtid, som de står over for. Gennem researchen til dette projekt har vi fået øjnene op for det gennemsyrende fremtidsstres og frygt for at blive ældre, som mange unge lever med – og det skal der laves om på, mener vi!
Promo-episoden tager udgangspunkt i to biseksuelle kvinder, men andre episoder kunne indebære andre livsvilkår som f.eks. det at være indvandre i Danmark, ved at stille en ældre og en yngre indvandre overfor hinanden i en episode.
Om os:
Vi er to TV- og Medietilrettelæggelsesstuderende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, som søger en medvirkende til dette projekt, som er vores eksamensprojekt. Selvom det i første omgang er et skoleprojekt, håber vi, at kunne videreudvikle på det, og i sidste ende sælge formatet, da vi tror det har en stor relevans og potentiale.
-
Casting udløbet -
Information om casteren
Info om casteren
