LØN: Mor + børn 7-10 år til reklamefilm, Rødhus
Alle køn 7 - 10 år, Aalborg

I samarbejde med et norsk produktionsselskab skal der laves en reklamefilm i Rødhus den 5. juni om aftenen, og vi leder i den forbindelse efter en mor og to børn til at medvirke i en strandscene.
Kort fortalt: Der er ingen replikker. Moren skal ligge i badetøj ved siden af faren på stranden. Han vågner op fra en kaotisk drøm om en ferie i Sydeuropa – men heldigvis viser det sig, at han blot er i Danmark, hvor der er ro og idyl.
De to børn leger lidt længere væk i sandet. Budskabet er, at man bør holde ferie i Danmark fremfor at rejse ud.
Det er et lønnet job: 1.500 kr. til moren og 1.000 kr. til hvert barn – inkl. forplejning osv.
Tidsplan:
– Børnene skal medvirke fra kl. 17.00 til ca. 21.00, med mødetid ca. én time før.
– De voksne skal medvirke fra kl. 17.00 til senest kl. 23.00 – også med mødetid ca. én time før.
Vi leder specifikt efter to børn i alderen 7–10 år. Hvis du kender nogle, der kunne være interesserede, må du meget gerne sende en samlet ansøgning med navn, alder, højde, evt. skuespilserfaring og billeder i badetøj. (Jeg ved godt, det lyder lidt mærkeligt – men det er en strandscene, og kunden vil gerne se, hvordan I ser ud i konteksten, og om de virker trygge ved det. Vi sletter naturligvis alle billeder og oplysninger, når vi har truffet vores valg.). Moren skal have en t-shirt ud over sit badetøj på optagelserne.
Udvælgelsesprocessen er stadig i gang, og vi vender tilbage, så snart kunden har peget på det endelige cast.
-
Casting udløbet -
Information om casteren
Info om casteren
