Barn 13-15 år til webdok for Børns Vilkår

Drenge og piger 12 - 16 år, Hele landet

ANSØG GRATIS UDLØBET

Til en ny visuel fortælling/webdok til Børns Vilkår søges der lige nu et barn på 13-15 år, der anonymt ønsker at fortælle om sine oplevelser med at gå i skole.

Til august udkommer Børns Vilkår med en ny rapport om børn og unges skoleliv, som de ønsker at formidle til et bredt publikum gennem en visuel webdok. Rapportens konklusioner er baseret på interviews med 150 børn fra 4. og 7. klasse - og en af hovedkonklusionerne i rapporten er, at mange børn oplever, at de ikke kan være dem, de er, uden at blive drillet eller mobbet. Derhjemme kan man være sig selv - i skolen skal man være som de andre.

Til webdokken ønsker vi en bærende fortælling fra et anonymt barn, som kan genkende oplevelsen af ikke helt at kunne være sig selv i skolen. Mange børn fra undersøgelsen beskriver, at det i skolen handler meget om at ligne og opføre sig som de andre. Man skal have det rigtige tøj, den rigtige makeup, de rigtige fritidsinteresser. Flere oplever, at nogle lærere har yndlingselever. Man skal opføre sig på en bestemt måde for at være en del af fællesskabet, og mange oplever en frygt for at blive grint af, og undlader derfor at deltage i timen.

Er du mellem 13 og 15 og kan genkende dig selv i nogle af de eksempler? Eller har du et barn i den aldersgruppe, du tror kan? Og har han/hun/de lyst til at fortælle om sine oplevelser helt anonymt til os? Så skriv en besked til mig herinde. Jeg vender tilbage til alle, der skriver.

Det barn, vi vælger, vil blive interviewet på lyd alene, og barnets fortælling bliver udgivet som små lydbidder som en bærende del af webdokken, der udkommer til august. Barnets stemme vil dog ændres en smule, så vi sikrer anonymitet og hverken navn eller bopæl vil fremgå i webdokken.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma
Valideret