Ung pige 11-12 år til kortfilm, Jylland

Piger 9 - 15 år, Jylland

UDLØBET

Vi søger en talentfuld ung skuespillerinde fra Jylland til hovedrollen som Kirstine i kortfilmen 'Døren i væggen', instrueret af Stefan Kjær Olsen. Projektet er i en tidlig fase med fokus på udvikling og at rejse støtte. Vi er med i et Call-forløb hos Den Vestdanske Filmpulje, hvor vi håber at blive udvalgt til at modtage finansiering. Optagelserne og budgettet er derfor ikke fastlagt endnu, og alle involverede arbejder på frivillig basis.

Kort om filmen:

Kirstine er en ung pige, der dagligt kæmper med mobning og ensomhed. Hendes tegninger fungerer som hendes eneste flugt fra virkeligheden. Men en dag opdager hun noget ekstraordinært - en magisk blyant, der åbner døren til en fortryllende verden. Filmen udforsker hendes rejse, hvor hun skal træffe et svært valg mellem drømme og virkelighed.

Rollen som Kirstine:

Pige på 11 - 12 år, som bærer på en indre sårbarhed og ensomhed. Hun er en dygtig tegner, der finder trøst og udtryk gennem sin kunst. Kristine er ofte målet for mobning og udstødelse i skolen, hvilket har efterladt hende usikker og tilbageholdende. Hun udstråler en stille styrke og dyb følelsesmæssig kompleksitet. Kirstines karakter skal formidle både indre smerte og samtidig udstråle håb og modstandskraft.

Hvis du ønsker at deltage i castingen bedes du sende dit CV, headshot og eventuelle showreels.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Valideret