Skuespillere søges til penneprøve, Odense

Mænd og kvinder 20 - 100 år, Fyn

UDLØBET

Et hold fra Medievidenskab på Syddansk Universitet søger to skuespillere (køn underordnet) til deres penneprøve.

Optagelserne vil forhåbentlig finde sted søndag d. 19. marts og mandag d 20. marts 2023. Lokationen vil være en legeplads i Odense (mere specifik ved interesse).

Jobbet vil desværre ikke være lønnet, men der vil være forplejning og et produkt, du kan få på dit CV.

Der søges to skuespillere med et udseende på 30+ år til at spille overfor hinanden i en scene fra en drama-komedie. Køn er underordnet.

Rollerne, der søges

Bo/Bolette (Alder: 30+) Bo er lejemorder og ven samt kollega med Jes. Bo har dummet sig. På et job kom han til at skyde en lille dreng. Personen har skyldfølelse og er røget ned i et sort hul, hvor personen egentlig gerne bare vil væk fra livet.

Jes/Jessica (Alder: 30+) Jes er ven og kollega med Bo og dermed også lejemorder. Personen er meget pligtopfyldende og dedikeret til sit job. Personen har tidligere fået et opkald fra sin chef om, at personen skal ende Bos liv som konsekvens af Bos tidligere handling. Personen har dog lidt dårlig samvittighed over at skulle tage livet af sin ven, men er klar på at opfylde sit job, da chefen ellers ville ofre dem begge.

Om selve scenen

Scenen, der skal filmes til penneprøven er scenen, hvor Jes er taget ud på en legeplads i Odense for at skyde Bo. Her finder Jes dog ud af, at Bo har andre planer.

Penneprøven er en scene fra en allerede eksisterende film, som er blevet oversat til et dansk manuskript.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID