LØN: Kvindelige croquis-modeller, 20-50 år, til samarbejde med kunstnerisk fotograf

Kvinder 20 - 50 år, Hele landet

LØN UDLØBET

Til et kunstnerisk fotoprojekt søges croquis-modeller, som

- Er kvinder mellem 20 og 50 år

- Har et afslappet forhold til egen krop og er bekvemme foran kameraet

- Har fysisk udholdenhed og tålmodighed, dvs. kan sidde/stå i samme position i længere tid

- Har lyst til at medvirke i kunstneriske fotografiske projekter

Fotografen arbejder analogt i sort/hvid. Nogle af hans kunstneriske billeder kan ses på www.dominikfalenski.dk/personal. I skabelsen af billedernes stemning arbejder fotografen efter nøgleord som: Naturligt, feminint, drømmende, tidløst, varmt, magisk.

Modellerne:

Fotografen leder efter modeller til et projekt med mindst to fotoshoots. Der er ikke krav om en bestemt kropstype, blot at modellen har et godt forhold til sin egen krop. Det er en fordel, hvis modellen allerede har erfaring som kunstnerisk nøgenmodel (ikke-erotisk), men ikke et krav. Det er vigtigt, at modellen føler sig komfortabel uden makeup - fotografen har ingen forestilling om ”perfekt teint”, men sigter efter et naturligt udtryk, hvor ansigtet får lov til at være sig selv.

Løn:

350 kr. per påbegyndt time on location. Honoraret indeholder full buy out af alle billedrettigheder (se nedenfor). Location vil dels være i studie i Kalundborg og dels i Rold Skov. Udgifter til transport refunderes efter aftale. Du kan forvente, at en optagelse tager 3 timer pr. gang.

Om projektet:

Fotoprojektet er en visuel fortælling om gudinder, der skaber jorden, himlen og naturen. I starten skabes lyset, og alt omkring er mørkt (dette optages i studie i Kalundborg). Derefter skabes først jorden, så himlen og til sidst naturen (dette optages i Rold Skov). Størstedelen af optagelserne vil være nude, der kan dog til nogle af billederne blive brugt enkle, tidløse gudinde-lignende kjoler eller draperet stof.

Optagelserne i studie foregår på en weekenddag efter aftale. Optagelserne i Rold Skov gennemføres i slutningen af juni/start af juli måned, hvor nætterne er lyse. Fotografen er selvfølgelig opmærksom på arbejdets følsomhed og at det - også ved optagelser i naturen - sikres, at arbejdet til enhver tid foregår under trygge rammer.

Billedrettigheder:

Fotografen kan bruge billederne og de tilhørende negativer frit, herunder til eget brug, til fremstilling af prints, kunst- og fotoudstillinger, salg af prints (analog og digital), websites, sociale medier, fotoudgivelser (blade, magasiner, bøger), konkurrencer samt til fotografens egen markedsføring.

Fotografen må dog ikke anvende eller udstille billederne således, at de kan sætte Modellen i forbindelse med: Sygdom, pornografi, religion, politik samt køns- eller racediskriminerende holdninger.

Fotografen må kun efter Modellens særskilte skriftlige accept afsløre Modellens identitet overfor offentligheden.

Ansøgning:

Hvis du er interesseret i projektet, må du meget gerne sende en besked med et par ord om dig og din motivation for arbejdet samt din eventuelle erfaring som kunstnerisk nøgenmodel.

Ansøgningsfrist:

Søndag, den 17. april 2022 kl. 12.00. Alle henvendelser besvares senest den 18. april.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma