Statister søges til arthouse spillefilm, Djursland

Mænd og kvinder 2 - 100 år, Jylland

GAVE UDLØBET

Manna Film er i fuld gang med optagelserne af filmen Stille Liv. I september optager vi Kolind, og vi leder i den forbindelse efter personer der har lyst til at medvirke som statister.

Optagelserne foregår:

- Kolind

- Tirsdag den 21. september og onsdag den 22. september

- Ca. kl 08:00 - 18:30 begge dage

Af hensyn til kontinuiteten er det vigtigt at du kan medvirke begge dage.

Du behøver ikke at have nogen skuespilserfaring.

Vi søger personer i alle aldre. Ønsker man at deltage sammen med sin familie eller nogen venner er dette også en mulighed, du bedes blot notere det i din ansøgning.

Scenerne foregår til en familiefødselsdag i et forsamlingslokale. Du vil være en del af gæsterne. De hygger sig og spiser god mad, lytter til taler og synger lidt fællessang.

Som tak for din medvirken modtager du et gavekort på 150 kr per dag, altså 300 kr i alt. Gavekortet er til GoGift hvor man selv kan vælge hvilken butik gavekortet skal kunne bruges til.

Derudover sørger vi selvfølgelig for kaffe, snacks, en lækker frokost og en god oplevelse! :)

KORT OM FILMEN:

Stille Liv handler om Carl på 19 år, som lever et roligt liv på sine forældres gård på landet i Danmark. Han er adopteret fra Sydkorea og til tider føler han sig fremmed i sin egen familie og det miljø han bor i. Han drømmer om at få forbindelse til sin fortid og oprindelse. Behovet vokser sig endnu større efter en ubehagelig familiesammenkomst, hvor Carls familie viser deres sande ansigter. En frustration og vrede boble i Carl. Han står nu overfor valget mellem at søge sine rødder eller omfavne sin skæbne på landet i Danmark.

Stille Liv er en low-budget arthouse-film, som instrueres af Malene Choi, og produceres af Manna Film. Filmen skal vises i danske biografer, og på DR1.

Transport:

Da vi arbejder med et begrænset budget har vi desværre ikke mulighed for at dække eventuelle transportudgifter.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma
Valideret