Statister til Super16 film: Slumfjæs, København

Mænd 35 - 85 år, København

UDLØBET

Super16 Filmen Slumfjæs, som er en hæsblæsende kartoffelwestern om hævn og magtesløshed, søger statister til flere af filmens nøglescener.

De leder efter mænd i alderen 35-85. Store som små, høje som lave, søger alle mænd, der kunne ligne nogen, der arbejder med hårdt fysisk arbejde. Filmen foregår nemlig et arbejdssamfund, hvor der er ingen kvinder eller noget sjov, der er bare arbejde, arbejde og arbejde.

Der skal bruges statister på to dage:

D. 14. juni 2021 fra 09:00 til 13:00 - Selinevej 10, 2300 Amager

På denne dag skal der optages, at arbejderne går slukøret på arbejde, får fri igen og tager til fest

D. 22. juni 2021 fra 21:00 til 05:00 - Kalvebodvej 229, 2791 Dragør

På den dag skal der optages den store høstfest, som ender i et kæmpe masseslagsmål, samt vores kendte danske hovedrolle prøver at stoppe festen.
(Der vil være aftens mad og lækker forplejning og ikke mindst en masse stuntfolk der skal slås!)
Vi leder især efter statister der kan træde til begge dage, men kan helt sikkert også bruge folk der kun kan den ene af dagene.

Følgende er et kort handlingsreferat af filmen:
I en udkantsby, præget af et ildeset forbud mod indtagelse af alkohol og en sitrende stemning af dårligdom, vågner den fordrukne landbetjent med rasende tømmermænd og et par store problemer: Han har mistet sin pistol og han ved ikke hvor eller til hvem. I kosteskabet har han låst lederen af den lokale knallertbande inde, og han kan ikke huske hvorfor. Og samme aften skal den årlige sommerfest afholdes - en aften hvor alting plejer at gå helt amok.
På jagt efter sin forsvundne pistol, kæmper betjenten en forgæves kamp for at holde fast på kontrollen over arbejderne i landsbyen og knallertbanden. I sidste ende indhenter både fortiden, nutiden og fremtiden betjenten, som må betale den ultimative pris for sine mange fejl og udueligheder.

Betaling:
Jobbet er ulønnet og alle arbejder gratis på produktionen.
Der er dog en premiere til november måned i Dagmar biograf og efterfølgende fest, hvor i som deltager bliver inviteret.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Valideret