Audition til Studenterrevyen 2021 i Musikskolen, Hvidovre

Mænd og kvinder 18 - 100 år, København

ANSØG GRATIS UDLØBET
Klassiske hvide teatermasker

AUDITION TIL STUDENTERREVYEN 2021 - Søndag den 1. november 2020 på Musikskolen i Hvidovre

Til Studenterrevyen 2021 søger Kongelig Mayestaits Acteurs medvirkende (minimum 18 år) med hjerte for revygenren. Der er intet krav til din uddannelsesmæssige baggrund, men vi forventer, at du er scenevant og har lyst til at dedikere dig med al den tid og energi, det kræver at lave en revy.

Som medvirkende vil du i samarbejde med instruktør Maria Garde og de andre spillere, være en medskabende del af revyen og vi vil gøre alt hvad vi kan for at få det bedste frem i dig som skuespiller.

Audition

Til audition skal du have forberedt en kort tekst og en sang - begge efter eget valg. Du vil også få en bunden tekst, som du skal kunne til audition. Kan du noget helt unikt, fx. trylle eller beatboxe, så vil vi også meget gerne se denne side af dit talent.

Der er pianist til stede, og han kan spille alt, hvis du ved tilmelding fortæller os, hvad du vil have spillet. Du er også velkommen til selv at medbringe musik. Medbringer du selv musik, så husk også at medbringe en afspiller.

Prøver

Prøveforløbet starter i december 2020 og fortsætter frem til premieren den 4. februar. Sidste spilledag er den 21. februar 2021.

Tilmelding:

Tilmelding sker ved at ansøge herunder SENEST 26. oktober 2020

I tilmeldingen skal du skrive dine kontaktoplysninger, alder og grunden til at du gerne vil være med i Studenterrevyen. Du skal også medsende et portrætfoto, et kunstnerisk CV og information om hvilken musik du vi have spillet, hvis du vil have pianisten til at spille den.

Når vi har modtaget din tilmelding, sender vi dig præcis info om hvornår netop din audition foregår.

Honorar:

Studenterrevyen er baseret på frivillighed og alle bagved, på og foran scenen arbejder derfor gratis.

Om Studenterrevyen

Studenterrevyen er en snart 200 år gammel københavnsk revy, hvor mange store skuespillere, instruktører og tekstforfattere har trådt deres barnesko. Vores ønske er at give unge talenter muligheden for at prøve kræfter med et stort og rutineret produktionshold så de kan få vist og afprøvet deres revytalenter. Se mere på studenterrevyen.dk

Revyen instrueres i 2021 af Maria Garde, der også instruerede Studenterrevyen i 2020. Maria har mange års erfaring som instruktør og teaterdirektør i bl.a. Det Ny Familieteater.

Studenterrevyen spiller på Cafe Liva i Nyhavn i februar 2021.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma
Valideret