Mand og kvinde søges til intim reklamefilm OPDATERET

Mænd og kvinder 22 - 28 år, København

LØN UDLØBET
OPDATERET MANUS ÆNDRING GRUNDET COVID-19

Kvinde og en mand, gerne et par, søges til at medvirke som skuespillere i en reklamefilm for "EnigeOmSex.dk".

Filmen produceres af et dygtigt hold studerende fra Film- og tv-produktionsuddannelsen hos NEXT, som alle arbejder i film og tv-branchen.

Formålet er ikke at filmen skal være en pornofilm. Den skal omvendt vise, hvor kluntet, sjov, sexet og dejlig et forspil til sex kan blive mellem to personer som begge fra start til slut har lyst til hinanden.

Kvinde, 22-28 år:

Alle typer og udseender er velkomne. Gerne erfaring, passion eller et brændende ønske om fysisk skuespil. Det forventes at det er meget let påklædning i form af trusser. Det er derfor vigtigt at man har et afslappet forhold til sin krop. Dog vil brystvorter ikke blive vist.

Mand, 22-28 år:

Alle typer og udseender er velkomne. Gerne erfaring, passion eller et brændende ønske om fysisk skuespil. Ekstrem intimitet mellem de to skuespillere er filmens motor, så det forventes at det er meget lidt påklædning. Det er derfor vigtigt at man har et afslappet forhold til sin krop.

Skuespillerne skal have en passion for skuespil med sans for det lidenskabelige, lystige og intime ved sex og elskov - dog skal dette kunne udføres HVER FOR SIG. Både i forhold til Covid-19 og afstand, men også fordi det giver filmen et Corona-twist som er det helt store samfundsemne lige nu.

Forløbene klippes sammen, så det halvt ligner en fantasi men også samtidigt at seeren bliver lidt i tvivl om skuespillerne er fysisk sammen eller ej.

Det kommer naturligvis til at kræve en del af skuespillerne, da de skal spille "alene - men på set vil både kvindelig og mandlig skuespiller være sammen "off camera" og øve bevægelser og lignende med hinanden. Scenerne bliver skudt så den samme bevægelse laves først med den ene og så lige bagefter med den anden.

Scenerne har ikke nogle indskrevne replikker. Alle scener vil foregå i en lejlighed eller et studie, hvor hele historien får lov til at pakke sig ud.

Pitch - Historien:

Hele historien handler om to unge mennesker, som er enige om at have sex, det hører man ikke - man ser dem være enige. Handlingen foregår fra de kommer ind i lejligheden til begge skriger af deres orgasmer. DET HELE SKAL BARE FOREGÅ BAGLÆNS. Dvs. at filmen starter med orgasmen og sex-akten, som fører videre til forspillet. Tøj der flåes af, vase der væltes, og generelt en lejlighed som bliver terroriseret pga. kluntethed og liderlig. Lidenskabeligt og uperfekt, som rigtig mange unge mennesker opfatter et samleje. Reklamen slutter med en lukket dør med med logoet: EnigeOmSex.dk

Praktisk:

Optagedage: 2 dage

Løn: 1000 kr pr dag. Filmen kan frit bruges til ens portfolio og CV.

Publicering: Filmen vises i første omgang kun på de sociale medier, men målet er at lavet et high-end produkt med et hamrende vigtigt budskab, så det vil gå viralt.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID