Skuespillere søges til eksperimenterende webserie, Blåvand

Mænd og kvinder 18 - 70 år, Jylland

ANSØG GRATIS UDLØBET

Ambitiøst hold fra VIA Film & Transmedia, der vil lave en webserie til eksamensprojekt. Serien er et komediedrama sat i det flotte vesterhavslandskab, hvor tre søskende uden kontakt til hinanden tvinges sammen, da deres mor dør og efterlader sig et sommerhus fyldt med arvegods. Det er nu op til Michael (36), Monika (33) og Ida (21) at fordele arven, finde ud af, hvad de skal stille op med sommerhuset, og bagrave moren - og helst uden at rive hovederne af hinanden.

Vi ønsker at producere de tre første afsnit, og der er således tale om et pilotprojekt, som skal bruges til at skaffe støtte til at færdiggøre serien. Disse tre afsnit vil udforske de tre karakteres subjektive opfattelser af handlingen, og de vil derfor have hver deres hovedperson. Som skuespiller vil man altså få mulighed for at spille tre forskellige udgaver af den samme karakter.

Optagelserne finder sted i Blåvand d. 30. april til 3. maj i et sommerhus, der også vil give os husly i perioden. Da vi er studerende, kan vi desværre ikke tilbyde løn, men vi vil selvfølgelig stå for transport og forplejning.

Der søges:
Michael - spillealder 36 år (alle optagedage)
Michael er den ældste i søskendeflokken og forsøger hurtigt at tage styringen, hvilket hans søskende dog ikke er tilfredse med.

Monika - spillealder 33 år (alle optagedage)
Monika er familiens sorte får og forsøger altid at forhindre folk i at komme for tæt på, hvilket indtil nu har efterladt hende alene med sine problemer.

Ida - spillealder 21 år (alle optagedage)
Ida er efternøler og har en anden far end Michael og Monika. Hun har som den eneste af de tre haft et godt forhold til moren og ønsker nu at blive genforenet med sine fortabte søskende.

Derudover søger vi skuespillere til to biroller:
Jes - spillealder 54 år (1 optagedag)
Jes er morens nabo, der er rar og hjælpsom grænsende til det irriterende.

Jimmy - spillealder 50 år (2-3 optagedage)
Jimmy er en atypisk advokat, der er et stort brød med en åben, emotionel side, der skal hjælpe familien med morens testamente.

Der afholdes castings løbende.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID