Børneskuespillere søges til kortfilm om skilsmisse, Sverige

Drenge 6 - 13 år, Hele landet

UDLØBET

Til kortfilmen “River” søges en hovedrolle og en birolle.

Om Filmen:
"River" er et 12 minutters drama om skilsmisse set gennem barnets øjne. Christian (10-13) er taget på ferie med sin far Anders og lillebror Jonas (6-8) i deres sommerhus i Sverige. Men alt er anderledes denne gang; Christians forældre er blevet skilt. Især han er vred og frustreret. Verden er blevet vendt på hovedet, og ferien forløber ikke som den burde. 

Hovedrolle
- Dreng i alderen 10-13 år.

Du vil skulle spille Christian. Du må meget gerne have brunt/mørkt hår, brune øjne og er af normal bygning. 

Christian er meget frustreret over sine forældres skilsmisse, og ved ikke hvordan han skal håndtere den. Han ser sin far, Anders, som den skyldige for bruddet og lader hans indebrændte vrede og frustrationer ramme sin far. 

Vi ser meget gerne at du allerede har erfaringer med skuespil.

Birolle
- Dreng i alderen 6-8 år.

Du vil skulle spille Christians lillebror, Jonas. Du må meget gerne have brune øjne og mellemlangt mørkt/brunt hår. Det er vigtigt at du kan svømme. 

Jonas forstår ikke så meget af hvad der foregår i familien med skilsmisse mellem mor og far. Jonas elsker sin storebror og ser op til ham.

Praktisk

"River" er skrevet af den danske unge instruktør og manuskriptforfatter Rasmus Sandager (1994), som tidligere har instrueret blandt andet ”Min Store Storesøster”, som vandt Publikumsprisen & Bedste Skuespiller ved Filmkraft Filmfestival 2018.

Optagelserne vil foregå omkring Markaryd kommune i Sverige i september måned. 

Datoerne er ikke blevet fastbesluttet endnu, men der vil være omkring 5-6 optagedage.

Der kan desværre ikke tilbydes løn, men transportudgifter og ophold er naturligvis dækket. 

Der kan garantere for nogle sjove og oplevelsesrige dage, hvor du vil lære en masse og blive udfordret i selskab med vore ambitiøse og professionelle filmcrew. Vi sørger for masser af god stemning og godt humør.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Valideret