Roller til afgangsfilm, København

Mænd og kvinder 4 - 90 år, København

ANSØG GRATIS UDLØBET

Ambitiøst hold fra KBH film- og fotoskole, som arbejder på vores afgangsfilm, der skal vises i Grand Teatret i slutningen af juni. 

Hertil søges vi nogle dygtige skuespillere.

Kort om filmen:

Filmen handler om en sikkerhedsvagt Anders, der arbejder i et stort anerkendt kunstmuseum. Han er sat til at vogte et nyt kunstværk i udstillingen. Han er egentlig lidt af en drengerøv, der bare hygger med kollegaen Steen, men langsomt bliver han dog draget af noget i værket, som får ham ud på et sidespor. Undervejs bliver han yderligere udfordret af de mange forskellige gæster, som kommer ind og har en holdning til værket. Hvor han til sidst må tage en drastisk beslutning.

Med filmen har vi taget et meget bevidst kunstnerisk valg, at man igennem hele filmen udelukkende vil se historien udfolde sig fra værkets POV - det bliver derfor meget scenisk og teaterlignende scener. 

Hovedrolle:

Anders - middelaldrene mand (30-50 år). Du er umiddelbart en drengerøv. Men kan også se det smukke i ting andre ikke kan. Du kan give dig hen i forelskelse. Du kan græde og grine ud af det blå.

Store roller:

Steen - middelaldrene mand (30-50år), humoristisk, simpelminded, drengerøv. Hovedrollens bedste ven.

Martha - Gerne udenlandsk udseende, gerne accent, ca. 25-35 år, nysgerrig, afslappet af sind, mild, empatisk, mystisk, elsker for kunst

Ægtepar (mand+kone) - mellem 40-60, en smule træt af livet og hinanden, klassisk midtvejskrise, de ender ud i et ret stort skænderi

Andre roller med replikker:

Journalist - (kan være både kvinde el. mand) voksen, veltalende, skarp, arrogant

Politiker - pæn mand, veltalende, har en klar holdning

Gammel mand - et hærget udtryk, kulturel og en smule skør 

2 selvhøjtidelige ældre mænd, der skal snakke gebrokken engelsk. En med fransk accent. En med dansk accent.

Rolle uden replikker:

Lille dreng - 4-5 år, sød, energisk, nysgerrig og ekspressiv

Jobbene er ulønnet, men der vil selvfølgelig være fuld forplejning på set og I vil få billet til premieren i Grand Teatret d. 20 juni. Optagelserne finder sted i den sidste uge i maj.

Der holdes løbende castings og kan sende manus ved interesse.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID