LØN: Mandlige hovedroller til kortfilmsproduktion, Jylland

Mænd 25 - 65 år, Jylland

LØN UDLØBET

Kort filmsproduktionen FÆDRE søger to mandlige skuespillere til at besætte de to hovedroller.

OM FILMEN

FÆDRE er en fortælling om KASPER, der gør op med sin fars fravær fra hans livs vigtigste begivenheder, da han kræver, at faren kommer til sit nyfødte barnebarns barnedåb, eller også forsvinder helt fra deres liv. Det er en menneskelig og følelsesladet historie, der trækker på film som The Wrestler (Aronofsky, 2008), Before Midnight (Linklater, 2013) og Manchester by the Sea (Lonergan, 2016).

Filmen laves som en del af FilmMaskinens grundforløb, og holdet består af en blanding af både nye og erfarne kræfter. 

Flere af de involverede på filmprojektet agter at søge ind på Filmskolen, hvorfor der kan forventes et højt ambitionsniveau på projektet. Grundholdet har lavet kortfilm sammen før, og settet drives på semiprofessionel vis med god stemning og hygge. Filmen forventes færdiggjort i november, og der vil blive gjort en stærk indsats for at distribuere filmen på festivaler efterfølgende.

Projektet optages i uge 29 (den 15.-22. juli). Hele ugen er sat af til det, men der forventes alene at skulle bruge 4, maksimalt 5 dage på optagelserne.

Optagelserne foregår i Nordjylland, og holdet bag produktionen afholder udgifter til transport.

ROLLERNE:

Kasper

Til at spille hovedrollen Kasper søges en mandlig skuespiller i alderen 25-35. 

Udseende gør ikke den store forskel så længe alderen er rigtig. Om karakteren kan vi fortælle, at Kasper er en mand på ca. 30 med en kone og nyfødt barn, og et godt job inden for IT. Han har egen bil og hus, og er sådan set en ret velafrundet mand, lige bortset fra problemet med hans far, HENRIK.

Henrik

Til at spille Henrik søges en mand på mellem 50 og 65 år. Henrik er en klog og eftertænksom mand, som går op i sine biler og nyder at gå på jagt. Han blev skilt fra Kaspers mor for 20 år siden, men har ikke haft nogen alvorlige forhold siden da, og nægter den dag i dag at være i samme rum, som moren.

Udover selve optagedagene ønskes det, at skuespillerne vil være til rådighed til at mødes sammen med instruktøren enkelte gange før optagelserne for at øve scenerne igennem.

For uddannede skuespillere, aflønnes rollen med et symbolsk honorar på kr. 3000.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID