Skuespillere søges til kortfilm, København

Mænd og kvinder 20 - 50 år, Sjælland

UDLØBET

Filmhold fra Film- og TV Produktionsuddannelsen, bestående af 4 drenge og en pige søger diverse roller til kortfilm.

Jobbet er ulønnet, men der sørges for en god oplevelse, lidt erfaring til cv'et og snacks :-D

Optagelserne finder sted i uge 43 (23/10 - 27/10), dage aftaler vi nærmer afhængig af rolle og optagelse.

Optagelserne vil primært foregå i Søborg, derudover i Kastrup (eller eventuelt Høje Taastrup (til kontor-scener)) og Hillerød (til en biografscene, relativt kort)(foregår om tirsdagen, den 24/10).

Tidsrummet vil være fra morgen til aften, men igen kan vi aftale tidspunkter nærmere, afhængig af scenerne. Men vær forberedt på at være klar til optagelser fra morgenen af.

Kort om filmen:
Meget kort om filmen så handler det om hovedpersonen Peter, der er rigtig dårlig socialt og er en introvert type. Han vil så gerne kunne snakke med folk og få venner, men han har meget svært ved det hele. En dag vender situationen sig og han bliver venner med nogle kollegaer på arbejdet. Han hygger sig med dem og de forandrer hans liv, men hvad Peter ikke ved er at det hele er en forestilling. Han er blevet så sindssyg af ensomheden at han forestiller sig at han får venner, hvilket man som seer først ved til sidst.

Roller der søges: 

- Hovedpersonen Peter, en fyr i 20'erne. Hovedpersonen skal kunne være på det meste af ugen, og gerne være god til kropssprog :-) (Personen her skal kunne optage på alle lokations)

- Tre biroller med flere replikker, skal agere venner af hovedpersonen, som har stor betydning i filmen. Henholdsvis to mænd og en kvinde. Også gerne i 20'erne, eller 30'erne. Skal se modne ud. De roller skal kun optage i Søborg og Kastrup.

- Tre andre biroller med mindre replikker, i 20'erne, 30'erne eller 40'erne. De skal bruges til kontorscenerne i Kastrup, og skal måske sætte en halv dags optagelse af til det.

- Chef, gerne en mand i 40'erne eventuelt i 30'erne, skal se autoritær ud, gerne høj. Chefen er med i 1 scene med et par replikker, dertil vil optagelserne ikke vare særligt langt tid. Foregår i Kastrup.

- Statister til biografscenen i Hillerød, som både skal agere biografseere og folk der går ind i biografen. Vil kun foregå i Hillerød.

Holdet lover at det bliver sjovt og en god oplevelse! 

Der er både scener udenfor og indenfor, og hvis det danske vejr ikke skulle være på vores side, så skal man være forberedt på at kunne spille selv i regnvejr (hvilket også vil passe fint med filmen).

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID