Skuespillere med anden etnisk baggrund søges til teatergruppe, Aarhus

Mænd og kvinder 18 - 30 år, Århus

ANSØG GRATIS UDLØBET

Kunne du tænke dig at være med til at modvirke de evindelige opsplitninger mellem "dem og os", altså mellem såkaldte "etniske danskere" og "folk med anden etnisk baggrund"? 

Vi er en forumteatergruppe,som brænder for at gøre en forskel og bygge bro mellem "hvide"og  " brune", - at finde et fællesskab på tværs. At komme ud af kasse-tænkningen om hinanden og helt fri af skjulte og synlige fordomme om hinanden. 

Forumteater er vores metode. Forumteater er en interaktiv teaterform, hvor vi inddrager publikum til at løse dilemmaer/konflikter fra deres egen hverdag.  

Vi spiller især for unge med anden etnisk baggrund, men også for etnisk danske unge -  i beboerhuse, på skoler, på ungdomsuddannelser for unge. 

Vi har netop fået penge til et nyt projekt ved navn

"Sådan en indvandrer som dig" versus "I er squ racister". 

Du skal indstille dig på at arbejde stort set frivilligt, - dog bliver der nok en mindre betaling. 

Vi mødes i Århus C 1 - 2 gange ugentlig , og udvikler forestillingen fra første ide til færdigt produkt. Vores premiere  forventer vi bliver i starten af december 2017, og så bliver der en del forestillinger på ungdomsudannelser i perioden jan. - juni. 2018.

Vi er en multietnisk gruppe bestående af Ane, Fatima og Reza som spillere, og så er der Henrik, forumteaterinstruktør og Karen, der er vores projektleder. 

Lige nu søges der:

- En ung eller yngre mand med etnisk dansk oprindelse til  at gå ind i gruppen

- En ung eller yngre kvinde med anden etnisk baggrund til også at gå ind i gruppen. 

Vi forventer at audition/samtaler med dig bliver medio august eller deromkring. 

Se mere på www.d-factor.dk

Det hele foregår i Århus midtby.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID