Derfor er kritik en god ting

Du har måske prøvet at tage hjem fra en audition eller et photoshoot med en følelse af ondt i maven. Måske har du følt at du ikke var god nok, fordi der var en smule kritik til dit arbejde. Sandheden er, at negativ feedback rent faktisk kan være en rigtig god ting. Læs med her, og forstå hvordan og hvorfor.

Der skal ikke lægges skjul på, at vi alle godt kan lide at blive rost og få positiv feedback for det arbejde, vi nu engang laver, og specielt hvis man har gjort sig enormt umage. Dette er også en af grundene til, at vi tager negativ feedback så hårdt ind til os, og det kan for de fleste være rigtig svært at tage ind til sig.

Hvad kan man bruge negativ feedback til?

I de fleste tilfælde, vil den negative kritik kun gavne dig mere, end hvis du kun får ros og positiv feedback, og hvis man tænker over det, giver det jo rent faktisk god mening.

Hvis du lige har leveret et rigtig flot stykke arbejde, og derefter får en masse god feedback, ja hvad kan man så egentlig bruge det til efterfølgende? I øjeblikket bliver man rigtig glad, og selvfølgelig er det også rigtig rart at få at vide, at det man gør, er godt. Men hvad så? Så kan du gøre det samme næste gang, og så bliver man jo aldrig bedre, og du udvikler dig ikke.

Negativ feedback er noget man kan bruge efterfølgende, i og med at det er med til at forbedre - det vil altså sige, at man kun bliver bedre og bedre til det, du nu laver. Hvis du får at vide at du til et photoshoot bruger det samme udtryk for meget, eller at det godt kan blive kedeligt at kigge på det samme pose om og om igen - tag det til dig, i stedet for at tænke at du er dårlig og ikke kan finde ud af det du gør. I stedet, tænk at det gavner dig, og hvis du så tager det til dig, kan du gøre det endnu bedre næste gang.

Det skal dog siges, at mennesket jo er flokdyr, og alle har behov for at få at vide, at man hører til - derfor har vi også brug for ros, ellers kan vi ende med at blive ensomme og alt for selvkritiske.

Spørg, forbedre, få succes 

Hvis du står i den situation at du får negativ feedback, så i stedet for at blive fornærmet og ked af det - vær nysgerrig og spørgende. Spørg ind til hvad de præcis mener der skal forbedres og hvad du muligvis gør forkert. Spørg hvad du kan gøre for at rette op på det, og vis at du er klar og villig til at gøre forbedringer - på den måde får du igen situationen under kontrol, og du udvikler dig dermed rigtig meget. Det kan gøre at du næste gang får mere ros for det du nu har forbedret fra sidste gang.

Vend det om og vær taknemmelig

Ja det er nok det sidste man har lyst til at være, når man står der og får kritik for noget man har arbejdet hårdt på. Men prøv og vend det om, og spørg dig selv ‘’hvad kan jeg bruge det her til?’’. En dag vil du reflektere og tænke tilbage på det, og opdage at det har været med til at forme dig til den du er i dag. Det har måske også gjort dig mere modstandsdygtig og styrket dine evner og kvalifikationer inden for dit arbejde. De, som giver dig den negative feedback er sandsynligvis en coach, caster, instruktør eller andet i den dur - og det er personer som absolut kun vil dig det bedste. Ingen er ude på at gøre dig ked af det, tværtimod - det er for at hjælpe dig godt på vej mod forbedring. Tænk også på det som om, at der er nogen der interesserer sig for dig, og tager sig tid til at vurdere dig så grundigt at de lægger mærke til de små detaljer.

Forskel på professionelt og personligt

Kritik kan være mange ting. Personlig kritik i hverdagen er noget som gør de fleste personer kede af det, og ingen kan lide at blive kritiseret. Arbejdsmæssigt er det som sagt en god ting, og du må aldrig blande de to ting sammen. Hold hovedet koldt, og få så vidt muligt vendt det om til noget positivt, i stedet for at tage det personligt til dig. Dette kan også fremadrettet forbedre din evne til at styre dine følelser i sådanne situationer.

I sammenhæng med dette, er det også enormt vigtigt - hvis du er typen der tager tingene meget personligt - at få flere perspektiver på det. Hvis du har fået negativ feedback fra én bestemt person, kan nogle personer hurtigt anse det som et angreb, og måske få følelsen af at personen siger det, fordi de ikke kan lide DIG. Spørg dig selv, og måske nogle du kender om de kan se pointen i det. På den måde vil du kunne tage det bedre til dig, og måske kan du også godt selv se, at det kan forbedres. Tag den negative feedback som gratis råd og tips til, hvordan du kan forbedre dig.

Opdateret: Tirsdag d. 28 maj 2019

Læs også:

Onsdag d. 24 april 2019 - For skuespillere

Lær at bruge dit netværk til skuespillerkarrieren

Har du tænkt over, hvordan dit netværk kan gavne din skuespillerkarriere? Hvor finder du overhovedet et netværk? Læs med i denne artikel og find ud af mere. Læs artikel

Har du tænkt over, hvordan dit netværk kan gavne din skuespillerkarriere? Hvor finder du overhovedet et netværk? Læs med i denne artikel og find ud af mere.

Torsdag d. 20 december 2018 - For alle

Ærlighed betaler sig

Kan det virkelig betale sig at være ærlig? Og hvad er konsekvensen, hvis man ikke er? Find ud af mere herom i denne artikel. Læs artikel

Kan det virkelig betale sig at være ærlig? Og hvad er konsekvensen, hvis man ikke er? Find ud af mere herom i denne artikel.

Onsdag d. 22 august 2018 - For skuespillere

Hvordan laver man en god monolog til en audition?

Hvad er en god monolog egentlig? Hvilken tekst skal man vælge, hvis man skal til audition? Hvad skal den indeholde, og hvordan skal den fremføres? Få svaret her. Læs artikel

Hvad er en god monolog egentlig? Hvilken tekst skal man vælge, hvis man skal til audition? Hvad skal den indeholde, og hvordan skal den fremføres? Få svaret her.