Forside > Artikler og tips > Filmskoler i Danmark

FILMSKOLER I DANMARK


På Onlinecasting.dk bringer vi adskillige opslag fra filmskoler rundt omkring i landet, der søger medvirkende til produktioner. I denne artikel kan du finde lidt information om de forskellige filmskoler i Danmark, så du ikke er helt på bar bund, når du skal søge et opslag.

Station-Next

Lokaliseret: Hvidovre, Aarhus, Faaborg

Station-Next er en forholdsvis ny filmskole fra 2010. Skolen har til formål at undervise unge filmskabere i at producere film, samt samtidig at uddanne undervisere. Bestyrelsen består af blandt andet Peter Aalbæk Jensen fra Zentropa og skolen er støttet af Kulturministeriet.

Station-Next har kurser med vidt forskellig varighed, fra én dag til 3 år, for både enkelt personer og grupper. Underviserne er professionelle filmfolk og filmene sendes ind til en lang række festivaler. hvilket indtil nu har resulteret i en hel række af priser.

European Film College

Lokaliseret: Ebeltoft

European Film College (EFC), eller tidligere filmhøjskolen, er en internationalt funderet skole for unge filmskabere. Skolen er oprindelig skabt i 1989 med støtte fra prominente europæiske filmskabere som Bernardo Bertolucci, Milos Forman og Andrzej Wajda. Skolen er opbygget som en højskole, hvor eleverne bor på stedet i 8 mdr af gangen, men man kan ligeledes tager kurser af kortere varighed.

Kurserne suppleres af en lang række gæsteforelæsere som f.eks. Thomas Vinterberg, Lone Scherfig og Anders Østergaard. Tidligere elever på skolen inkluderer store danske instruktørnavne som Nikolaj Arcel og Michael Noer samt skuespilleren Pilou Asbæk.

Super 16

Lokaliseret: Valby, København

Super 16 er den første uafhængige filmuddannelse i Danmark, grundlagt i 1999 som et alternativ til den etablerede filmskole. Uddannelsen har base i Nordisk Films studier i Valby og drives som en forening af unge filmskabere. Man kan på Super 16 uddanne sig som både instruktør, producer og manuskriptforfatter.

Der udgives årligt en lang række film fra de studerendes hånd, som deltager og vinder priser i Danmark såvel som i udlandet. Dokumentarfilminstruktør Christina Rosendahl er blot én blandt  flere successfulde dimittender fra Super 16.

Potemkin Film 

Lokaliseret: Aarhus

Potemkin Filmskole er et kortere uddannelsesforløb på 20 ugers undervisning og filmproduktion. Uddannelsen er bygget på et samarbejde mellem en række skoler og forbund i Aarhus og resten af Danmark. Der undervises i produktion, instruktion, manuskript samt kamera, klipning og lyssætning.

Den Danske Filmskole

Lokaliseret: Holmen, København

Den Danske Filmskole er en mastodont inden for dansk film og er således den eneste statslige videregående uddannelse indenfor film- og tvproduktion. Uddannelsen huser fire linjer; film, animation, manuskript og tvuddannelsen. Kun fire elever optages pr linje hvert andet år, hvilket gør Filmskolen til en meget eksklusiv skole indenfor sit felt.

Listen af kendte instruktører mm. uddannet fra Filmskolen er alenlang, og tæller blandt andet Per Fly, Lone Scherfig og Anders Morgenthaler. Midtvejs- og afgangsfilm fra Filmskolen er fast inventar ved Robert-uddelingerne og på øvrige filmfestivaler rundt omkring i verden.

Mandag d. 27 januar 2014


Læs også:


Hvad skal man sige og gøre i en præsentationsvideo?

Torsdag d. 27 november 2014 - For alle
Der skal ikke kompliceret udstyr til at lave en god præsentationsvideo, men hvad skal man egentlig sige og gøre?
Læs hele artiklen


Præsenter dig selv med video

Torsdag d. 27 november 2014 - For alle
Et godt supplement til billeder på din profil, er en videopræsentation af dig. Dette giver castere, agenter og instruktører mulighed for at høre dig tale, se dit kropssprog og lære dig lidt at kende.
Læs hele artiklen


Tv vært – hvor svært kan det være?

Tirsdag d. 2 november 2010 - For skuespillere
Bingo banko, Paradise Hotel, Ups, det er live. Hvor svært kan det være at være TV vært? Har du tit tænk på, at det kan du gøre bedre? Onlinecasting har ofte opslag til dig, der gerne vil være TV vært.
Læs hele artiklen