Carsten, 62 år, Sjælland
Hej alle. Jeg vil gerne dele en sjov oplevelse med Jer. Via onlinecasting var jeg med ved nogle scener til DR´s nye/kommende dramaserie "Livvagterne".
Jeg var bl.a. en motorcykelbetjent og holdt vagt i en gade.
På et tidspunkt står jeg ved "min" motorcykel og venter på "klar til optagelse".
Da kommer der en dame hen til mig og spørger: "Er det rigtigt at et klip i kørekortet bliver slettet efter 3 år?"
Jeg måtte gå til bekendelse og sige at jeg var statist ved en optagelse :-)
Hun fnisede af det og vi grinte begge af det :-)
Jeg må jo have set meget "ægte" ud. Men nu kommer det bedste. Senere ved endnu en venten på optagelse, kommer en ÆGTE politibil kørende meget langsomt og stopper op ved mig og føreren ruller vinduet ned. Han begynder så at fortælle mig noget om en dame der kommer gående, men jeg stopper ham STRAKS og igen siger jeg at jeg er en statist på optagelse.
Jeg må nu VIRKELIG have set ÆGTE ud på optagelsen :-) Ud-over-det så var det en meget spændende dag og meget herligt at være med til optagelsen. Desuden har jeg kun haft positive oplevelser via de gange jeg har deltaget i optagelser via onlinecasting.dk :-) Sommerhilsner fra Carsten Asplund Petersen
|