Stemmeskuespiller til podcastjulekalender, København/Horsens

Mænd og kvinder 15 - 100 år, Hele landet

ANSØG GRATIS UDLØBET
Lydstudio

Drømmer du om at blive stemmeskuespiller? 

Audiorama søger lige nu skuespillere til deres kommende julekalender, Søren Banjomus' Jul. Julekalenderen udkommer som hørespilspodcast på alle de store podcastplatforme. Julekalenderen er målrettet børn på 4-11 år, hver afsnit varer omkring 7-9 minutter og vil indeholde 6 nyskrevne sange. Projektet er ulønnet, men utroligt ambitiøst og sigter efter at have over 50.000 afspilninger i julen 2024.

Der søges både mandlige og kvindelige skuespillere i alle aldre. Alderen på skuespilleren er ikke så vigtig, da det er "stemmens alder", de går efter. Eksempelvis spilles Bart Simpson af en 65-årig kvinde, så kan du lyde yngre eller ældre eller som et andet køn, er de også interesseret. 

Der søges:

Søren Banjomus - mus (ung/voksen mandestemme - skal kunne synge, fræk) hovedrolle - 24 afsnit

Musanna - mus (ung/voksen kvindestemme - skal kunne synge) stor birolle - 20 afsnit

Smut - mus (ung/pigestemme) stor birolle - 16 afsnit

Lille Tim - mus (ung/drengestemme) stor birolle - 21 afsnit

Musefrøkenen - mus (voksen kvindestemme, vis) lille birolle - 6 afsnit

Nissen - nisse (voksen mandestemme) stor birolle - 17 afsnit

Haremis - hare (ung/voksen mandestemme, frisk) lille birolle - 7 afsnit

Mefisto - kat (voksen mandestemme, dyster) lille birolle - 7 afsnit

Kaptajn Sølvtip - rotte (voksen mandestemme - skal kunne synge) lille birolle - 5 afsnit

Moren - menneske (voksen kvindestemme) lille birolle - 9 afsnit

Indspilningerne foregår i juni måned, særligt i weekenderne 7-9. og 28-30., fortrinsvist i København og Horsens. Transportudgifter og forplejning vil blive dækket. Søger du som Søren Banjomus, Musanna eller Kaptajn Sølvtip, kan du forvente indspilning af musik i august-september.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma