Børn til udviklingsoptagelser til børneserie, Sjælland

Drenge og piger 3 - 13 år, Sjælland

LØN UDLØBET

Bureau arbejder på at få lavet udviklingsoptagelser til en børneserie. Skal du være en af vores hovedkarakterer?

PITCH

Et hav af eventyr venter dem der tør at fare vild.

Søskendeparret Bjørn og Mathilde flytter modvilligt med deres mor til en ny by, og løber i protest ud i skoven bag huset. Her finder de en træhytte, hvorinde en verden af eventyr og magi venter dem.

Der søges:

… MATHILDE (9-11) er storesøsteren. Hun har en hel bunke charme, er klog og finder altid en løsning på alting. Hun har ben i næsen og en mening om alting. Hun er en Pippi-type splejset med Egon Olsen. Mathilde er kommet i den alder, hvor folks mening er begyndt at fylde lidt mere, og hun er sikker på, at hun er så klog, som hun overhovedet kan blive. Vi ser Mathilde have rødt hår, MEN det er ikke et krav.

… BJØRN (5-7) er eventyrlysten, så det siger spar to. Han er ikke bange af sig, måske mest fordi han ikke helt forstår konsekvenserne af sine handlinger endnu. Han har et kæmpe smil og følger sin storesøster i tykt og tyndt. Bjørn er ikke bange for at stikke ud, og er ligeglad med hvad andre folk tænker. Han er god og sød, og tænker altid det bedste om andre.

ALLE BØRN som kan se sig selv indenfor en af disse kategorier, er velkommen til at søge. Man behøver ikke at være den præcise alder vi søger, så længe man nogenlunde ligner det. Du behøver ikke at have erfaring med skuespil, bare en kæmpe lyst til at have det sjovt.

CASTING bliver holdt i uge 8. Præcise datoer kommer senere og info følger. OPTAGELSE vil finde sted over 3 dage i maj.

LØN:
“Bjørn & Mathilde”-serien bliver lavet som pitching-materiale med henblik på at sælge serien til en dansk distributør. I første omgang skal vi lave tre dages udviklingsoptagelser, som vil klippes sammen til en lille kortfilm. Såfremt serien efterfølgende bliver solgt, vil der bagudbetales løn for udviklingsoptagelserne.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Type:
Bureau / firma