Forside > Artikler og tips > Hvordan forbereder man sig til en casting?

HVORDAN FORBEREDER MAN SIG TIL EN CASTING?


En casting er din store chance for at blive set og hørt af instruktører og producenter - og at vise dem hvad du er støbt af, samt hvad dine evner er som skuespiller eller TV-stjerne.

En casting kan dog ofte skabe spænding eller ligefrem angst, lidt ligesom en sportsudøver før en vigtig kamp. Derfor er det altid en god ide, at komme forberedt og med en rolig og afslappet attitude, som kan hjælpe dig med at få præcis den rolle, som du brænder for.

Auditions er i dag den mest almindelige måde som fremtidens skuespillere bliver udvalgt på. Derfor har vi herunder udvalgt en række gode råd som du kan følge, før du går til en casting:

Kom forberedt! Find frem til alle de oplysninger du kan, før du sidder i venterummet. Uanset om det er en casting til en hovedrolle i en ny Lars Von Trier film eller som statist i en reklame, kan angsten altid begynde at snige sig ind på dig og ødelægge din casting. Derfor er det ekstremt vigtigt at være forberedt.

Find frem til hvad det præcis er for en slags person som produktionsselskabet leder efter. Søg efter oplysninger om hvilke personer og typer som selskabet har arbejdet med før, og find frem til hvad de leder efter til din casting.

Tag tøj på til anledningen. Kom ikke i det stiveste puds medmindre du specifikt bliver bedt om det. Normalt vil produktionsselskabet udlevere et kostume til dig på dagen, hvis det er nødvendigt.

Medbring dit CV og et billede af dig selv. På den måde kan du hurtigt vise dem hvad du tidligere har lavet, hvis du skulle blive spurgt herom.

Kom i god tid! Vær sikker på casting-lokaliteten, planlæg en rute dertil og sørg for at være der mindst 15 min før tid. Det vil give dig tid til at samle tankerne, gå på toilettet og til at bruge lidt tid på at samle tankerne.

Husk på, at underholdningsindustrien er en forretning og dermed en måde, at få brød på bordet for alle de folk du møder til din casting. Når det kommer til stykket, så ønsker de at vide, om du kan hjælpe dem med at tjene penge eller med at fremme deres karriere. Gå derfor til casting med opløftet pande, vel vidende, at dem på den anden side af bordet er lige så desperate efter at finde det de leder efter, som du er efter at få rollen

Tirsdag d. 14 juni 2011


Læs også:


Hvad skal jeg pakke til en casting?

Torsdag d. 5 maj 2016 - For skuespillere
Er du i tvivl om, hvad du skal have med til en audition? Brug vores pakkeliste her, så glemmer du ikke noget igen til dine næste auditions.
Læs hele artiklen


Få styr på nerverne før en audition

Tirsdag d. 13 oktober 2015 - For skuespillere
Får du koldsved og rystende hænder bare ved tanken om en audition eller en casting? Få gode råd til, hvordan du kan få styr på nerverne.
Læs hele artiklen


Bliv bedre til at huske dine replikker

Tirsdag d. 1 juni 2010 - For skuespillere
Kender du det: Du står på scenen, foran kameraet eller til en audition og pludselig går klappen ned. ”Hvad er det nu jeg skal sige? Hvorfor kan jeg ikke huske det?
Læs hele artiklen