Forside > Interviews > Interview med Maiken der er skuespiller, forfatter og instruktør

INTERVIEW MED MAIKEN DER ER SKUESPILLER, FORFATTER OG INSTRUKTØR

Hej Maiken. Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg hedder Maiken P. Rais og bliver 23 til maj. Jeg er vokset op på Mors i Nordvestjylland, men har aldrig følt mig rigtig hjemme der. Men første gang jeg satte mine ben på Københavns Hovedbanegård, fik jeg en følelse af at høre til, og jeg tænkte, nu er jeg hjemme. Siden der har det været planen at flytte her over, hvor jeg nu har boet i snart 2 år og har aldrig fortrudt, og elsker det stadig. 

Jeg er en lidt genert person, men det går over når jeg lære folk at kende og begynder at føle mig tryg. Det er meget vigtigt for mig – tryghed. Når man så kender mig rigtig, vil man vide at jeg er skrupskør! Jeg synger ofte mens jeg er på toilettet eller i bad. Jeg elsker at være underlig og gøre mærkelig ting, fordi jeg synes det er sjovt, og fordi det er kedeligt at være som alle andre. Jeg er nemlig ikke som alle andre. Jeg drikker f.eks. ikke alkohol – jeg kan sagtens te mig åndssvagt uden. Jeg bruger ikke tid foran spejlet for at ligge make-up eller sætte år – der sidder som det sidder. Jeg går ikke i mærketøj og kunne sagtens købe tøj fra genbrug, så længe jeg bare har det godt i det jeg går i – derfor har jeg heller ikke en bestemt stil. Den ene dag kan jeg gå i joggingbukser og hættetrøje, den anden dag leggins og tunika og den tredje dag jeans og skjorte. Jeg gør underlige ting fordi, det er bare sådan jeg er!

Ellers er jeg meget nem at omgås. Jeg er målrettet og hårdtarbejdende. Jeg er sød og glad og nem at snakke med. Jeg siger dog ikke altid så meget, jeg lytter og observerer mere – indtil man lære mig rigtig at kende.

Men det hele er jo ikke bare sjov og ballade om mig. Jeg blev mobbet i skolen, jeg er skilsmissebarn, vokset op med en lillebror med ADHD og en psykisk syg mor. Jeg blev hurtigt voksen, fordi jeg følte det var min skyld, hun var syg, og jeg derfor skulle tage mig af hende. Men hvis man er nysgerrig på at høre mere om det, findes der en dokumentar på DR der hedder ”Du er ikke alene” samt et interview på DR Tværs der hedder ”Jeg er bare mærkelig”, som forklarer meget godt den del af mit liv samt lidt til. Men jeg er glad for det, for det har gjort mig stærkere og gjort mig til den person jeg er i dag!

Hvor længe har du dyrket skuespil?

Altid! Eller, jeg har i hvert fald spillet skuespil siden 1997. Jeg er født ind foran et kamera, forstået på den måde, at vi har de første 3-4 år af mit liv på bånd. Så jeg er blevet vænnet til kameraet fra jeg var helt lille. Jeg har altid elsket at klæde mig ud, og jeg har altid haft en vanvittig god fantasi, som jeg brugte meget i mine lege og senere til mine skriblerier. Men det gik for alvor op for mig, at jeg ville være skuespiller da jeg var 9 år og gik i 4. klasse.

Modtager du undervisning i skuespil eller er du udelukkende autodidakt?

Jeg har gået på Vester Thorup Efterskole som var en teater-, musik- og performanceefterskole hvor jeg modtog undervisning i dramatik. Jeg har derefter gået på Morsø Gymnasium hvor jeg fik en teaterstudieretning, som når andre er matematiske, sproglige eller samfundsfaglige. Her fik jeg endnu mere undervisning både i skuespil og hvilke teknikker man kan bruge, men også i tekstanalyse, scenografi, lyd og lys og meget andet.

De sidste 2 år (fra september hvert år) har jeg modtaget undervisning af skuespiller Iben Dorner for at forbedre mig inden for skuespillet, og blive klar til optagelsesprøverne på de tre teaterskoler, som jeg søgte på i 2013 og her i 2014 men gik desværre ikke videre. Det afskrækker mig ikke – jeg kæmper videre og søger igen til næste år :).

Ud over det har jeg ikke modtaget nogen form for undervisning.

Hvorfra stammer din interesse?

Jeg ved ikke 100 % hvor interessen stammer fra, den har vel i virkeligheden altid været der. Jeg har altid syntes det var sjovt at klæde mig ud og fordybe mig i en karakter. Men som jeg sagde før, gik det for alvor op for mig i 4. klasse at jeg skulle være skuespiller. 

Jeg sad og kedede mig lidt og zappede rundt i fjernsynet, og pludselig faldt jeg over et afsnit af tv-serien Taxa – det så interessant ud og jeg blev hængende. Det var et af de første afsnit, Preben er lige død og forinden hans død har han igen betalt nogle af Renés fartbøder, og sagt at René skulle køre hver dag og nat, ind til han kunne betale pengene tilbage. Det gør han så. Den scene der gjorde indtryk på mig, var hvor René sidder i sin vogn sammen med en kunde – René græder fordi han er ked af at have mistet sin far (går jeg ud fra). Anders W. Berthelsen spillede sig direkte ind i hjertet på mig (og er i øvrigt blevet hængende). Jeg var meget rørt og syntes han var vanvittig dygtig, det spil gjorde bare noget uforklarligt ved mig – og det var her jeg tænkte, at, det vil jeg også lave! 

Jeg vil være skuespiller! Jeg vil fortælle historier der kan sætte tanker i gang hos folk, der kan underholde dem, få dem til at grine, gøre dem bange, røre dem og endda få dem til at græde. Lige som det Anders W. Berthelsens spil gjorde ved mig. Der gik jeg så rigtigt i gang med at interessere mig, ikke kun for skuespillet som fag, men også for skuespillerne; hvordan de var nået der til, hvor de var, hvad de gjorde for at komme der til osv. og ellers hele branchen.

Du har for nylig oprettet en udvidet profil på Onlinecasting. Hvad håber du på at få ud af det?

Jeg har haft min profil længe, bare ikke betalende. Jeg har ikke haft råd til det, og nu tænkte jeg, at jeg ville give den betalende profil en chance og se om Onlinecasting faktisk kan gøre noget for mig og min skuespillerkarriere. 

Jeg håber på at få jobs ud af det, lønnede som ulønnede. Jeg har deltaget som statist i rigtig meget, men vil gerne tage skridtet videre, det er grundlæggende det jeg håber på, onlinecasting kan være behjælpelig med.

Du har også en agentprofil, hvad går det ud på?

Ja, jeg har en agentprofil også. Det går ud på, at jeg godt kunne tænke mig på et tidspunkt også at lave noget som instruktør, caster og manuskriptforfatter i stedet for altid selv at stå foran kameraet. Så hvis jeg en dag skulle få brug for nogle skuespillere, er det rart at have sådan en agentprofil.

Hvor har du hørt om Onlinecasting?

Hmm, det er mange år siden jeg oprettede min profil, jeg tror bare jeg søgte på google efter castingsider og så poppede onlinecasting op.

Har du fået noget ud af dine profiler endnu?

Ja det har jeg. Min agentprofil har givet mig næsten 10 henvendelser, og min skuespillerprofil har givet mig adgang til at se og søge forskellige castings og auditions. Jeg har bl.a. været til audition på musicalen Alice i Eventyrland og er kommet med i den, hvilket jeg glæder mig meget til, samt at jeg var ude som statist på en zombiefilm hvor jeg fik lagt et ret vild og fed make-up.

Hvilke jobs kan du bedst lide, og hvor tror du din fremtid ligger?

Jeg kan bedst lide skuespillerjobs, men man må jo tage det et trin ad gangen, så statistjobs er også fine, men bestemt ikke der min fremtid ligger, det er fint nok at være statist en gang i mellem, men når man har prøvet det et par gange, bliver det meget ensformigt og en anelse kedelig når man har højere ambitioner, men jeg hjælper gerne der hvor der er brug for det, for selvom det er ensformigt give det alligevel noget. Jeg håber og arbejder meget på at min fremtid ligger i skuespillerjobs både på film, tv og teater. Jeg har prøvet alle tre ting og det er fantastisk det hele. 

Hvad er det fedeste / sjoveste job du har været med til?

2 måneder efter jeg var flyttet fra det mørke Jylland og her over til København, kom jeg med i en C:NTACT forestilling der hed ”På Tværs!” En teaterforestilling hvor jeg skulle fortælle min egen historie, og jeg fortalte om at føle mig mærkelig og anderledes og at være vokset op med en psykisk syg mor. Forestillingen blev lavet i samarbejde med radioprogrammet DR Tværs og var en helt igennem fantastisk oplevelse. Det foregik på Betty Nansen Teatret, så det sted har også fået en helt særlig betydning for mig.

Men en måned inden vi sluttede ”På Tværs!”-forestillingen blev jeg ringet op af gut fra Fridthjof Film som havde set min profil på internettet, og ville gerne have mig med som statist på en ny spillefilm. En film fra en spillefilmsdebuterende instruktør som var et anderledes projekt end så mange andre film. Hele filmen skulle nemlig improviseres, så jeg som statist ville i virkeligheden ikke vide, om jeg også pludselig ville få replikker. Filmen er en komedie med titlen ”Kolbøttefabrikken” instrueret af Morten BH og har bl.a. Mick Øgendahl, Mia Lyhne, Paprika Steen og Ole Boisen på rollelisten, og får premiere til maj 2014. 

Jeg skulle være med i en helt masse dage i december 2012 og i januar 2013. Jeg mødte op på Frederiksberg Hospital en kold morgen i december. Jeg var den eneste statist og var spændt og en anelse nervøs og kunne ikke helt lade være med at føle, at jeg mere var i vejen end til nytte. Den første dag sad jeg, som alle statister gør, og ventede i meget lang tid. Pludselig kom Morten ned til mig og bad mig komme med op til der hvor de optog en scene med Mick og Mia, og jeg stod så med på monitoren. Mens apparaterne kørte kom Morten over til mig og fortalte, at de skulle lave et telefonopkald til Mia og det skulle jeg lave, jeg hed Pia og skulle have byttet en vagt, og inden jeg nærmest nåede at sige noget, fik jeg stukket en telefon i hånden og der blev ringet op til Mia inde på den anden side af væggen – det gik sgu egentlig meget godt! 

Efter det var der nogle andre scener hvor jeg også var eneste statist, og Paprika lave rav i den med vilje for, som hun sagde, at ”løsne stemningen”. Det var skide sjovt og det blev kun federe de efterfølgende optagedage. Som tidligere nævnt skulle hele filmen improviseres og det resulterede i at jeg og de andre statister også fik mikrofoner på ”hvis i skulle finde på at sige noget” som der blev sagt til os. Og det gjorde vi da også. Jeg fik sagt noget med fingerdukketeater, som ellers blev hængende på mange af de andre optagedage som min ting. Det var ret sjovt, også at få lov at sige noget og ikke bare sidde som sædvanlig statist som fyld i baggrunden. Vi lavede en masse sjove scener, og jeg var på et tidspunkt med i en scene som vi måtte tage om rigtig mange gange, fordi folk ikke kunne lade være med at grine – bort set lige fra mig ;). Det var en vild fantastisk sjovt og fed oplevelse som jeg aldrig nogen sinde glemmer igen! Jeg har set en testvisning af filmen, meget som ikke har med hovedhistorien at gøre er blevet klippet ud, bl.a. min snak om fingerdukketeater, men udover det, lover det meget godt :)!

Efter min deltagelse i denne optagelse, blev jeg ringet op af skuespiller Mads Koudal, som havde set på internettet at jeg var med i ”Kolbøttefabrikken”, og han ville gerne have mig med i en lille parodi på en gammel 80’er cigaretreklame – en såkaldt reklamesketch – på trods af, at jeg var 10 år yngre end hvad de egentlig skulle bruge, det var også en fed oplevelse, og her var det en birolle, uden replikker da der skulle speak indover efterfølgende.

Hvad har du ellers medvirket i?

Jeg har deltaget i en helt masse som bl.a. står på min profil her på Onlinecasting, men der kan bl.a. nævnes, ”Danish Dynamite”, ”Sjit Happens”, ”Alle for to”, ”Arvingerne”, ”Klassefesten 2” og en masse andet.

Du er også forfatter. Er målet at få filmatiseret nogle af dine noveller på et tidspunkt?

Jeg skriver også ja. Noveller er ikke det jeg skriver mest, mere film- og teatermanuskripter. Jeg har vanvittig mange idéer og skriver rigtig meget. Jeg har bl.a. lige fået filmatiseret et kortfilmsmanuskript, som jeg selv har skrevet, og hvor jeg selv spiller hovedrollen – det er ikke en professionel produktion vi var bare tre mennesker og nu skal den bare klippes og redigeres. Men ellers håber jeg da på at mine film- og teatermanuskripter på et tidspunkt kan blive professionelt filmatiseret.

Hvad er dit karrieremål, hvor længe vil du fortsætte med at gå skuespillervejen?

Mit karrieremål er at blive skuespiller, både på film, tv og teater. Jeg tænker på det hver eneste dag, og arbejder på det hele tiden. Det kan være svært, og det er en hård branche og man er mere eller mindre altid i konkurrence med hinanden, men det er det værd. For det er det jeg vil. Det er den branche jeg vil være i og gøre til min levevej, for det gør mig glad, samtidig med at det også kan gøre mig noget så forbandet nedtrykt, men så må man bare op på hesten igen og ”slås” videre. Hvis man ikke kæmper, og ikke tager imod nogen tæv en gang i mellem, og hvis man bare giver op efter første afslag, så bliver det jo aldrig til noget. Jeg vil være skuespiller – for jeg kan ganske enkelt ikke se mig selv lave så meget andet!

Se profilen på Onlinecasting.dk