Forside > Castere > Selina - Den Europæiske Filmhøjskole

SELINA - DEN EUROPÆISKE FILMHØJSKOLE

Hej Selina - Kan du fortælle lidt om dig selv?

Jeg hedder Selina Wilken, og jeg er nuværende elev på Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft. Før jeg kom hertil har jeg studeret Film & TV i Wales, med en Journalism overbygning. Jeg har arbejdet som journalist for en amerikansk entertainment hjemmeside, og har brugt det meste af mit liv på at skrive - og nu er jeg så faldet ind i casting branchen!

Du har for nyligt oprettet en agentprofil på Onlinecasting.dk, hvad vil du bruge denne til?

Vi leder jo altid efter skuespillere og statister til vores kortfilm her på filmhøjskolen, og det er en god måde at finde talentfulde folk til rollerne.

Hvordan har du hørt om Onlinecasting?

Jeg hørte om siden gennem skolen, som har brugt den meget gennem årene.

Har du fået noget ud af profilen endnu?

Ja, meget. Vi har både skrevet opslag som har fået svar, og fundet skuespillere ved at kontakte profiler direkte.

Finder du de forskellige funktioner brugbare?

Ja, det synes jeg.

Hvilke projekter du gang i, i øjeblikket? 

Jeg arbejde i øjeblikket som caster på to forskellige afgangsprojekter fra filmhøjskolen, og har lige afsluttet et tredje. Det er mange skuespillere at holde styr på, men det er også rigtig spændende. En af kortfilmene jeg arbejder på hedder "De Voksnes Rækker," og handler om en tidligere alkoholiker, som ankommer uannonceret til sin datters konfirmation. Vi skal caste seks hovedroller til filmen, samt skaffe 15+ statister - noget af en udfordring!

Er det inden for casting din hovedinteresse ligger, eller et andet felt?

Jeg er helt klart blevet meget hooked på casting indenfor de sidste par måneder. Jeg er stadig meget interesseret i at være manuskriptforfatter, men regner med at søge jobs som casting assistent efter at jeg bliver færdig på højskolen.

Hvilke ambitioner har du indenfor branchen?

Siden jeg synes casting er så spændende (både at finde og kontakte skuespillere, og at afholde casting sessionerne), vil jeg rigtig gerne gå ind i den branche og i første omgang finde et job - og det i sig selv er jo rigtig svært i øjeblikket!

Regner du med at kunne gøre dette fuld tid med tiden?

Det håber jeg da, men igen, man må jo tage det et skridt ad gangen.

Hvordan ser dit arbejdsliv ud om 10 år?

Om 10 år arbejder jeg forhåbentlig i filmbranchen. Jeg arbejder tæt med instruktører og navigerer det danske skuespiller-landskab som en pro... og så bruger jeg min fritid på at skrive manuskripter om alle de historier, jeg har kørende inde i hovedet!