Forside > Interviews > Model med akademiske ambitioner - Interview med Sandra Vester

MODEL MED AKADEMISKE AMBITIONER - INTERVIEW MED SANDRA VESTER

Onlinecasting har sørget for, at Sandra Vester både været med i musikvideoer for Bombay Rockers og Bli’ Glad, og at har hun i to omgange været i Workout og Fitness, heraf den ene gang på forsiden.
Se Sandras's profil på Onlinecasting.dk

Sandra Vester har godt gang i model-arbejdet, blandt andet med hjælp fra Onlinecasting, men nu vil hun have en uddannelse, hun kan falde tilbage på.

Der er en verden til forskel på at arbejde som pædagogmedhjælper i en vuggestue til at være skuespiller i en reklamefilm på Gran Canaria. 21-årige Sandra Vester har indenfor de sidste par måneder arbejdet begge steder. Nu venter bøgerne, for Sandra skal til efteråret starte på den humanistiske basis-uddannelse på Roskilde Universitetscenter.

- Det (model og skuespil, red.) er så usikker en branche, så jeg synes, det er vigtigt, at man har noget at falde tilbage på. Derfor vil jeg gerne have mig en videregående uddannelse. Og så vil jeg da håbe, at jeg i min fritid kan gå til nogle castings og få nogle jobs af den vej, forklarer Sandra Vester.

Et par af hendes største opgave som model har været, da hun sidste efterår repræsenterede Danmark ved Miss Europe i Ukraine. Det var en stor oplevelse for Sandra Vester at tilbringe 14 dage i hovedstaden Kiev.

- Det var rimeligt stort og meget spændende. Jeg skulle til udlandet og repræsentere Danmark, så det var en opgave, jeg skulle løfte, følte jeg, siger Sandra Vester.

Hun har også fået meget ud af at være på Onlinecasting. Hun blev kontaktet af Katja K. angående en undertøjs-look-book, hvor hun var til casting, men ikke fik jobbet. Også folkene bag Paradise Hotel ville have Sandra til casting, men sådan blev det ikke: Man skulle nemlig være single for at kunne deltage, og det var Sandra ikke.

Til gengæld har Onlinecasting sørget for, at Sandra Vester både har været med i musikvideoer for Bombay Rockers og Bli’ Glad, og at har hun i to omgange været i Workout og Fitness, heraf den ene gang på forsiden.

- Jeg synes, Onlinecasting fungerer rigtigt godt. Det er nemt at bruge, og så er det rart, at agenterne har mulighed for at kontakte en direkte. Det er der, hvor jeg føler, jeg har fået mest ud af det, forklarer Sandra Vester og fortsætter:

- Det bedste er, at der er så mange auditions. Det, synes jeg, er rigtigt godt. Og så synes jeg, det er rart, at der er mulighed for at lægge mange billeder op. Det, synes jeg, er vigtigt for, at man kan vise, hvem man er. Så man kan vise sine forskellige sider på de mange billeder. Så det bedste er, at der er mange castings, og at man kan lægge mange billeder op, opsummerer hun.

Om fem år – hvis alt går vel - er Sandra Vester færdiguddannet i dansk og psykologi. Indtil da vil hun bruge Onlinecasting til at forsøge at tjene en ekstra skilling på oveni i SU’en.

Se profilen på Onlinecasting.dk