Maria om Onlinecasting.dk. "- Jeg har brugt OC et par gange, hvor jeg er blevet kontaktet af agenter, og det har været super fedt. Det har været nogle rigtigt gode jobs, jeg har været på. "
Med to børn og et på vej er der nok at se til for 28-årige Gajol-pige Maria Christina Jarltoft, der bruger Onlinecasting som både model og agent.
Hvis du havde to børn, et tredje på vej og egen frisørsalon, ville du så starte et modelfirma op? Nej, sikkert ikke. Men det er ikke desto mindre, hvad 28-årige Maria Christina Jarltoft er i gang med. Elements CPH hedder hendes bureau, som hun er i gang med en foto-shoot til, da vi fanger hende på telefonen.
- Det er vildt spændende, og jeg bruger faktisk Onlinecasting til at finde modeller med. Det er superfedt, at der ligger så mange forskellige typer derinde, forklarer Maria energisk. Men det er for arbejdet foran kameraet, at hun er mest kendt; nemlig for sin rolle i Gajol-reklamerne, hvor hun er pakket godt ind i en blå tyggegummi-pakke. Det job har givet en masse eksponering og kontakter, men Maria bruger alligevel stadig Onlinecasting til at finde modelarbejde gennem.
- Jeg har brugt OC et par gange, hvor jeg er blevet kontaktet af agenter, og det har været super fedt. Det har været nogle rigtigt gode jobs, jeg har været på. Jeg har ikke en eneste gang været ude for noget, hvor jeg har tænkt ”lad mig komme væk,” tværtimod. Jeg har været ude for andre steder, hvor der har været enormt meget fejlinformation, men det har jeg slet ikke følt, at der har været fra Onlinecasting’s side, så det har været rigtigt fedt, fortæller hun entusiastisk. En af de bedste oplevelser, hun har haft med Onlinecasting, var, da hun kom til et film-set som statist, men endte med at få en rolle.
- Jeg skulle være statist i en film, der hedder Ibrahim, hvor det så endte med, at jeg fik en rolle med replikker, da jeg kom derud. Så i stedet for en optagedag, blev det til flere, og de var helt vilde, så det var superfedt, griner Maria Christina Jarltoft. Og det, mener hun, er et godt eksempel på hvad Onlinecasting står for.
- Det bedste ved Onlinecasting er nok, at jeg føler, at det er et seriøst sted at være. Og jeg har anbefalet det til rigtigt mange, fordi jeg synes, at de agenter, der søger derinde, er seriøse. Jeg har ikke været ude for nogle jobs, der har været væmmelige eller noget. Det er rigtigt gode agenter, der bruger Onlinecasting, og det er en god tryghed at have, fordi der er så meget lort derude. For mig er det et seriøst sted at være, fastslår hun.
Det bliver nok ikke til mange modeljobs for Maria i den kommende tid, for når man er gravid med barn nummer tre, så vokser man nemlig hurtigt, forklarer hun. Til trods for den voksende mave havde hun dog for nylig et job i en telereklame, hvor de kunne nøjes med at bruge hendes ansigt.
Men fremover bliver det mere som bureau-ejer, at Maria kommer til at bruge Onlinecasting, og det har hun gode erfaringer med.
- Jeg har søgt på Onlinecasting, når jeg skulle hjælpe med at finde modeller til tøjfirmaer, og det har simpelthen fungeret så godt. Det er gået ekstremt hurtigt med at finde dem, vi skulle bruge, hver gang, så det har været rigtigt fedt, slutter den 28-årige mor, model og chef.