Hannah Corine fra TV3's "Skønheden og nørden" fortæller om det at være med i et reality-program og se sig selv på tv.
Hvad var det bedste ved at være med i Skønheden & Nørden?
Der opstod nogle aftener nogle spontane små fester hvor vi gav den gas og var enormt fjollede og dansede rundt. Vi gav virkelig slip. Det var også dér jeg kom ind på livet af mange af nørderne, hvilket udviklede sig til nogle fine venskaber. Der var også nogle af pigerne der virkelig fik mig til at grine.
Hmmm og så var det selvfølgelig virkelig lækkert med al vores luksus. Lækre hotelværelser og god mad der blev serveret ved hvert måltid. Efter noget tid begyndte vi alligevel at små-brokke os. Mens de andre "Skønheder og nørder" hurtigt drømte om røde pølser og pizza fremfor fin mad, gryntede jeg hvis kokken havde glemt lidt særlig vegetarmad til mig. Først hjemme igen gik det op for mig hvor overdrevet skønt al opvartningen havde været og kom til at savne det hele.
Hvad var det værste?
Det ultimativt ubehageligste ved at være med i programmet var usikkerheden på om folk var kunstige for at være i god position i forhold til konkurrencen eller om de reelt var interesserede i et venskab. Jeg deltog som udgangspunkt for at få en sjov oplevelse og have det rart med de andre deltagere, så det var også irriterende at høre på en masse sladder og se klikedannelser opstå.
Jeg var imod spillets regler om at vinderne skal pege andre til en afgangsprøve, da det fordrer intriger. Derfor ønskede jeg i første runde ikke at vinde konkurrencerne, hvorfor det passede mig fint at vi fik andenpladser i både almen viden og dansekonkurrencen.
Da vi røg ud og kom ind igen var det dog klart for os hvor vigtigt det var at vinde for at blive ombord. Der opstod også to grupper hvor vi var en del af den ene. Det var således også en alliance-beslutning der gjorde at Geo og jeg pegede Theresa, Stefan, Sanne og Michael til afgangsprøven da vi vandt begge konkurrencer.
Hvordan er det at se sig selv på tv?
Sikken et chok! Jeg sad sammen med nogle af nørderne med venner og så det første afsnit. Vi var flade af grin. Var sådan helt opmærksomme på alt hvad der blev sagt og det faktum at flere hundrede tusind seere så det samme. Skørt!
Samtidig med at det så godt ud med al sminken, blev jeg også lidt selvkritisk. Blandt andet over min lettere slaskede holdning. Guuud, står jeg sådan og falder sammen?...og hår. Så forstår jeg hvorfor min veninde er efter mig for at gøre noget mere ud af mit hår. Det var også underligt at så mange timers filmede oplevelser var klippet ned til under en time. Vi bliver jo klart nok fremstillet sort og hvidt, men jeg blev alligevel lidt overrasket. For eksempel nåede Theresa og jeg at svare rigtigt på rimelig mange spørgsmål inden afgørelsen hvor jeg ikke kendte Pearl Harbour. Nu virker vi alle bare pænt dumme. Punktum. Det får vi en del hug for.
I afgangsprøven mellem Sanne og jeg, svarerede hun i virkeligheden Italien på spørgsmålet om hvilken hovedstad vatikanet ligger i. Så gentog Hartmann spørgsmålet og lagde vægt på ordet hovedstad, hvorefter hun tænkte sig om igen og prøvede med Rom. Det kan man jo sige er en direkte hjælp, og de har sørget for at pille det første forkerte svar ud. Nu er jeg jo heldig at vi kom ind igen, men egentlig burde vi på en måde aldrig være røget ud.
Nå, men alt i alt har det indtil nu været rigtig morsomt at se mig selv på tv. Jeg er dog vildt spændt på de næste afsnit. Hvordan bliver man fremstillet? Gyyyys!
Hvad har du lært af at være med i programmet?
Personligt vil jeg sige at udover at prøve at have en bedre kropsholdning og måske på et tidspunkt gøre noget ved frisuren (hi hi), så blev jeg bedre til at hvile i mig selv når jeg blev stresset, hvilket Geo hjalp mig med. En dag mindede han mig om at jeg ikke havde mediteret på det sidste og da jeg fik gjort det, havde jeg det straks meget bedre.
Jeg har jo også fået et godt indblik i hvordan man laver TV. Min lillesøster spurgte efter det 1. afsnit hvordan man kan filme en person der går fremad forfra og lige bagefter bagfra uden kameraerne kommer med i billedet. Så måtte jeg jo fortælle om de virkelig mange gentagelser. "Cut og en gang til", hvor kameraerne rykkes. Det kræver god tålmodighed og jeg var vist lidt af en besværlig deltager. Enten var jeg tørstig eller skulle tisse eller frøs osv. Men det var virkelig sjovt og især at se produktet nu bagefter. Hi hi, reality shows er ikke særlig realistiske.
Hvad håber du, det fører med sig?
Jeg havde flere ønsker med at deltage i programmet, som til sammen klart opvejede risikoen for at skyde sig selv i foden ved at være med i sådan et program. Det må jo være forfærdeligt at kendes som dildo-Jill eller Hade-Hanne, men jeg var også blevet lovet at det var et "feel-good" program med fokus på sjov fremfor intriger.
Nu danser jeg jo mavedans (se www.orientalsk.dk ), så et ønske var at få indirekte reklame for mig som mavedanser. En af mine veninder var med i "Scenen er din", hvilket gav hende nogle gode jobs bagefter. Jeg hørte også om en pige der sang i "Scenen er din" og dernæst fik en stor rolle i filmen "Nordkraft".
Min deltagelse i "Skønheden og Nørden" har ironisk nok muligvis spændt ben for min chance for at deltage i "Scenen er din", idet Bubber helst skal introducere nye ukendte talenter og ikke deltagere som før har været på TV. Jeg fortryder dog ikke, for det har været en stor og lærerig oplevelse og kan lige såvel føre noget med sig, for eksempel i forbindelse med medieomtale.
Endnu et ønske jeg har med at deltage i "Skønheden og Nørden" er at kunne være et eksempel for andre unge piger og kvinder i forbindelse med nogle værdier. Jeg selv går en del op i sundt helbred og dyrevelfærd og håber at andre får lyst til at følge mit eksempel med ikke at gå med pels, pelselastikker, pelskraver osv. for dyrenes skyld, samt bruge sundere kosmetikprodukter for deres egen sundheds skyld. For eksempel er det slemt at bruge cremer og andet med butyl-paraben i, da det er stærkt hormon-forstyrrende og dermed bevist kræftfremkaldende. Vaseline er også rigtig usundt fordi det er udvundet af petroleum som er et mineralsk olie, så huden ikke kan ånde med det på. Måske - hvis jeg er rigtig heldig - er der også nogle der bliver inspirerede til at blive vegetarer. Det er efter min mening sundere og dejligere end kød fra dyr der blev behandlet forfærdeligt. Det er jo også sjovt at virkelig mange smukke kendte kvinder er vegetarer. For eksempel Kim Basinger, Brigitte Bardot, Penelope Cruz, Cameron Diaz, Natalie Imbruglia, Demi Moore, Gwyneth Paltrow, Stella McCartney, Alanis Morissette, Whitney Houston og Pamela Anderson. Ja og den lækreste mand: Brad Pitt.
Hvor ser du dig selv om et år?
Uha, der kommer straks store fantasier i mit sind. Om de er realistiske vil jo kun tiden vise…men om et år kunne det være dejligt hvis jeg er ved at færdiggøre min bachelor-opgave i Psykologi, mens en stor filmrolle ligger klar når opgaven er afleveret. Samtidig får jeg nogle skønne mavedanser-jobs og er på forsiden af et af de store modeblade.
Klik på billedet for at forstørre dette.
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |
![]() |