Forside > Tilmeld nyhedsbrev > Nyhedsbreve > Nyhedsbrev: Nyhedsbrev februar: Masser af lønnede jobs, interview, stor konkurrence og Fotomodellerne afsnit 3

NYHEDSBREV FEBRUAR: MASSER AF LØNNEDE JOBS, INTERVIEW, STOR KONKURRENCE OG FOTOMODELLERNE AFSNIT 3

Annonce fra vores samarbejdspartner:

Få unik kunst på din væg

 

  • Mere end 1200 unikke malerier
  • Malerier i alle prisklasser
  • Køb direkte af kunstnere

Klik her for at besøge maleribasen.dk

 

Masser af lønnede jobs

Det har været gode tider på Onlinecasting på det sidste. På siden har der nemlig den seneste tid været en masse forskellige lønnede job, som medlemmerne med udvidet profil har kunnet søge.

- Det er super fedt. Vi kan jo ikke selv styre, om der er nogle gode job i branchen til vores brugere, og derfor er det ekstra rart, når der virkeligt er gang i butikken, siger direktør Kasper Graulund-Jensen.

Og det har været meget forskellige typer personer, der er blevet søgt efter. Der er for eksempel lige nu bud efter blandt andet et ungt par, en moden kvinde og en yngre mand i nogle af de mange auditions, de udvidede profiler kan søge.

- Det er selvfølgelig helt optimalt for os, at det er forskellige typer, der bliver søgt efter. Vi vil gerne være meget alsidige, og der er plads til – og brug for – alle herinde. Det signalerer vores slogan "Casting for alle" jo også, siger Kasper Graulund-Jensen.

Du kan se, hvilke auditions, der er aktuelle lige nu, ved at klikke her


På plads for Punkt1

I dette nyhedsbrev fortæller Cecilie Jensen fra København om sine første statistoplevelse med Onlinecasting.dk

Deltog som statist i Punkt1 reklamefilm

Der er langt fra København til Slagelse klokken halv syv torsdag morgen. Men hvis der for enden af turen venter en spændende opgave, man kan tjene penge på, så er det ikke så slemt.

Det mener 19-årige Cecilie Jensen, der sidste torsdag tog turen til en Punkt1-butik i Slagelse for at være statist i en reklame for butikskæden.

 - Det var lidt hårdt, men det var bestemt en oplevelse, siger Cecilie Jensen, der fik løn for at være statist i reklamefilmen, der har Nikolaj Lie-Kaas og Dick Kaysøe som frontfigurer.

Men det var nu ikke meget, statisterne fik hængt ud med stjernerne. Til gengæld hyggede de sig rigtig godt med hinanden, fortæller Cecilie.

 - Det var sjovt at snakke med de andre statister. De kendte alle sammen hinanden på kryds og tværs, fordi de havde været med i forskellige produktioner, og de var vildt søde, siger hun.

Cecilies rolle i reklamefilmen var ikke just i rampelyset, da den bestod af at gå i mørke i baggrunden. Reklamen handler om at spare, så det slukkede lys var en del af historien.

Det gør ikke noget for Cecilie, som mest var med for at få en oplevelse.
 
- Jeg ville helt sikkert gøre det igen – hvis det ikke var helt i Slagelse så tidligt, siger hun med et grin.

Se flere oplevelser fra profilerne her


KONKURRENCE: Vind en udvidet profil i et år!

Onlinecasting forsøger hele tiden at gøre siden bedre. Og nu kan du vinde en udvidet profil i et år (værdi 350 kr.), hvis du gætter, hvad næste tiltag på siden bliver. Der er tre valgmuligheder, og der bliver udtrukket fem vindere af en udvidet profil i et år blandt de rigtige svar. God fornøjelse!

På Onlinecasting bliver det snart muligt at

  oprette profiler til sine kæledyr
B   tilføje videoklip til sin udvidede profil
C   indsende sine digte til vurdering

Send dit svar og profilnummer i en mail med emnefeltet QUIZ til onlinecasting@onlinecasting.dk inden den 1. marts.


Fotomodellerne del 3. - Onlinecasting's tegneserie

Som en ny feature vil nyhedsbrevet for fremtiden indeholde en tegneserie. Striben hedder Fotomodellerne, og tegneren bag er Selina, der har en profil på Onlinecasting. Her fortæller den russiske model om sin tegneserie.

Hvad handler Fotomodellerne om?
Fotomodellerne er en tegneserie om de to fotomodeller Sif og Ulrikke. De er roommates, bedste veninder og kollegaer, og har hver især en drøm om at slå igennem som topmodeller. Desværre løber de i mange forhindringer undervejs. Sif og Ulrikke vil gerne være smarte, men de er alligevel lidt kiksede og utjekkede, og de kommer tit galt afsted. Sif er den festglade, impulsive type, mens Ulrikke er den mere tilbageholdende og nørdede type. De holder meget af hinanden, men nogle gange kan det også eksplodere i et stort skænderi, men de bliver altid gode venner igen.

Denne måneds Fotomodellerne:

Hvis du vil vide mere om Selina, kan du finde det på følgende links:

Hendes firma: www.tegnefabrikken.dk

Hendes profil på Onlinecasting: www.onlinecasting.dk/vistype1profil.asp?Profil_Id=3096