Forside > Tilmeld nyhedsbrev > Nyhedsbreve > Nyhedsbrev: Fra Onlinecasting til Hollywood

FRA ONLINECASTING TIL HOLLYWOOD

Efter en pause er Onlinecasting's nyhedsbrev nu tilbage.

Fremover udkommer det hver måned med en række artikler, der er relevante for Onlinecasting's brugere. Nyhedsbrevet skal både handle om dem, der går til casting, og dem, der sidder på den anden side af bordet og vurderer.

I denne omgang kan du blandt andet læse om, hvordan man klarer sig igennem en topløs dans foran 100 statister under optagelsen til en engelsk gyserfilm, og hvordan DR bruger Onlinecasting til at finde folk til deres store søndags-dramaer.

Vi håber, at du vil tage godt imod dette nye og forbedrede nyhedsbrev. Hvis du har noget, som du mener, kunne være interessant for nyhedsbrevet, så send os endelig en mail på onlinecasting@onlinecasting.dk

Barbara om Onlinecasting.dk. "- Jeg har fået meget godt ud af det! Der er mange opslag, som jeg har søgt og dem har jeg så fået en del af, så det er rigtigt godt, siger Barbara Zatler." 

Fra Onlinecasting til Hollywood

Hun har været alt fra babemodel i FHM til topløs stripper i en engelsk gyserfilm. På længere sigt er drømmen at blive uddannet skuespiller og derefter allerhelst en Hollywood-karriere. Den 26-årige århusianer Barbara Zatler lever af og for showbusiness.

- I går var jeg ude at lave en billedserie for det svenske mandeblad Slitz. Det var inde på natklubben Luux i København, og det skulle gerne blive nogle stilede billeder, fortæller den mørkhårede skønhed.

Barbara går til mange auditions, og en stor del af dem er hun blevet opmærksom på gennem Onlinecasting, mens resten er kommet gennem forbindelser, hun har fået opbygget via sine forskellige jobs. Hun har haft en profil på Onlinecasting det sidste halvandet års tid, og er mere end tilfreds.

- Jeg har fået meget godt ud af det! Der er mange opslag, som jeg har søgt og dem har jeg så fået en del af, så det er rigtigt godt, siger Barbara Zatler. Selvom hun tjener mange penge på sit veldrejede ydre, så er det ikke i træningscenteret, at Barbara kigger sig mest i spejlet.

- Jeg er den mest dovne person, der findes, jeg har aldrig trænet og sådan noget. Jeg holder mig fint i form alligevel. Det er da ikke begyndt at hænge endnu, griner hun. Men når drømmen er en seriøs skuespillerkarriere, så skal der arbejdes for det.

- Jeg skal til at tage nogle skuespiltimer hos en, der hedder Adam Brix, så jeg holder mig i gang på den måde, forklarer Barbara Zatler. Faktisk har hun allerede medvirket i fire film. Det var under optagelserne til en af dem, den engelske gyser Craig, at hun var ude for sin mest grænseoverskridende oplevelse:

- Det var en rolle som erotisk danser i en engelsk film, hvor jeg godt vidste, at jeg skulle være topløs. Men jeg havde ikke fået at vide, at der ville være en masse statister. Der levede jeg mig virkeligt ind i, hvordan det er at være stripper, fortæller hun med et grin.

I løbet af foråret skal Barbara Zatler til castings på et par danske film, ligesom hun skal tilbage til Los Angeles, hvor hun sidste år var på ferie hos en veninde og fik en masse gode kontakter, der blandt andet har ført til, at hun skal være med i en musikvideo derovre. Hvis man spørger hende, hvordan fremtiden ser ud på lidt længere sigt, kommer svaret prompte:

- Så er jeg Hollywood-star, griner Barbara og fortsætter: - Ej, sådan helt seriøst, så håber jeg på, at komme ind på Skuespillerskolen, det er mit mål, og det arbejder jeg meget på. Det er det, jeg gerne vil, lyder det bestemt fra den ambitiøse model.

DR benytter Onlinecasting.dk til at finde skuespillere og statister.

DR glade for Onlinecasting

Danmarks Radio bruger Onlinecasting til at finde folk til deres store dramaserier. Det er nemlig et effektivt værktøj til formålet.

Søndag efter søndag rydder DR’s store dramaserie Forbrydelsen de danske gader for mennesker. Når Forbrydelsen engang er blevet opklaret, følger en ny stor satsning fra DR’s side og statistkoordinator i DR Drama, Mette Bang Kristensen, har arbejdet på begge serier. Hun bruger Onlinecasting til at finde de rigtige personer. Og hun er mere end tilfreds.

- Det har været en kæmpesucces. Det har været ude i, at min mailboks er blevet overfyldt mange gange. Vi taler 100-200 mails på en dag, fortæller hun.

Mette Bang Kristensen arbejder nu på familiedramaet, Sommer, der har forventet premiere i januar 2008. Hun har allerede haft et par opslag på Onlinecasting til serien, men sender snart et nyt ud. Det er nemlig ekstremt effektivt.

- Det er superfedt at have så mange at vælge imellem, det skal man ikke undervurdere. Det er en kæmpehjælp, forklarer hun. Især den måde, interesserede kan kontakte hende gennem siden på, fungerer godt, synes Mette Bang Kristensen.

- Det bedste ved Onlinecasting er, at de sender deres visitkort, så man kan gå ind og se deres billede og deres alder. Normalt skriver de til mig personligt, men her er det sådan en standardformular, hvor jeg kan gå ind og se dem med det samme, og det er superfedt, siger hun.

Mette Bang Kristensen anslår, at hun indtil nu har brugt mellem 70 og 100 personer fra Onlinecasting, og det bliver altså til endnu flere, når hun om kort tid sender endnu et opslag ud. Hvis du vil i Danmarks Radio i den bedste sendetid, så er det altså bare med at svare. 

Maria om Onlinecasting.dk. "- Jeg har brugt OC et par gange, hvor jeg er blevet kontaktet af agenter, og det har været super fedt. Det har været nogle rigtigt gode jobs, jeg har været på. "

Model, agent, mor til to og gravid

Med to børn og et på vej er der nok at se til for 28-årige Gajol-pige Maria Christina Jarltoft, der bruger Onlinecasting som både model og agent.

Hvis du havde to børn, et tredje på vej og egen frisørsalon, ville du så starte et modelfirma op? Nej, sikkert ikke. Men det er ikke desto mindre, hvad 28-årige Maria Christina Jarltoft er i gang med. Elements CPH hedder hendes bureau, som hun er i gang med en foto-shoot til, da vi fanger hende på telefonen.

- Det er vildt spændende, og jeg bruger faktisk Onlinecasting til at finde modeller med. Det er superfedt, at der ligger så mange forskellige typer derinde, forklarer Maria energisk. Men det er for arbejdet foran kameraet, at hun er mest kendt; nemlig for sin rolle i Gajol-reklamerne, hvor hun er pakket godt ind i en blå tyggegummi-pakke. Det job har givet en masse eksponering og kontakter, men Maria bruger alligevel stadig Onlinecasting til at finde modelarbejde gennem.

- Jeg har brugt OC et par gange, hvor jeg er blevet kontaktet af agenter, og det har været super fedt. Det har været nogle rigtigt gode jobs, jeg har været på. Jeg har ikke en eneste gang været ude for noget, hvor jeg har tænkt ”lad mig komme væk,” tværtimod. Jeg har været ude for andre steder, hvor der har været enormt meget fejlinformation, men det har jeg slet ikke følt, at der har været fra Onlinecasting’s side, så det har været rigtigt fedt, fortæller hun entusiastisk. En af de bedste oplevelser, hun har haft med Onlinecasting, var, da hun kom til et film-set som statist, men endte med at få en rolle.

- Jeg skulle være statist i en film, der hedder Ibrahim, hvor det så endte med, at jeg fik en rolle med replikker, da jeg kom derud. Så i stedet for en optagedag, blev det til flere, og de var helt vilde, så det var superfedt, griner Maria Christina Jarltoft. Og det, mener hun, er et godt eksempel på hvad Onlinecasting står for.

- Det bedste ved Onlinecasting er nok, at jeg føler, at det er et seriøst sted at være. Og jeg har anbefalet det til rigtigt mange, fordi jeg synes, at de agenter, der søger derinde, er seriøse. Jeg har ikke været ude for nogle jobs, der har været væmmelige eller noget.  Det er rigtigt gode agenter, der bruger Onlinecasting, og det er en god tryghed at have, fordi der er så meget lort derude. For mig er det et seriøst sted at være, fastslår hun.

Det bliver nok ikke til mange modeljobs for Maria i den kommende tid, for når man er gravid med barn nummer tre, så vokser man nemlig hurtigt, forklarer hun. Til trods for den voksende mave havde hun dog for nylig et job i en telereklame, hvor de kunne nøjes med at bruge hendes ansigt.

Men fremover bliver det mere som bureau-ejer, at Maria kommer til at bruge Onlinecasting, og det har hun gode erfaringer med.

- Jeg har søgt på Onlinecasting, når jeg skulle hjælpe med at finde modeller til tøjfirmaer, og det har simpelthen fungeret så godt. Det er gået ekstremt hurtigt med at finde dem, vi skulle bruge, hver gang, så det har været rigtigt fedt, slutter den 28-årige mor, model og chef.