FOR ALLE: Familiedokumentar til børn

Drenge og piger 8 - 11 år, Hele landet

ANSØG GRATIS UDLØBET

Er dine forældre også MAX PINLIGE? Har du en familie, der er lige så finurlige som dem i KRUMMERNE? Har du f.eks. en mor, der blander sig i alt? En far der tror han er Tarzan og altid skal blære sig? En lillebror der er mester i ballade, eller en irriterende teenagesøster, som ingen helt forstår? 

Og er du selv 8-11 år, fuld af energi, modig og med på den værste, og har lyst til at vise Danmark din verden og din familie frem i en dokumentarserie til DR Ultra, så er det lige dig og din familie, vi leder efter!

Vi søger en ægte dansk familie, som vores kamera må følge på tæt hold over en periode i familiens virkelige liv og relationer - en familie som ikke tager sig selv for højtidligt, som vi må grine og græde sammen med i et kærligt dokumentarisk familieportræt over flere afsnit.

TIL BARNET: (Hovedpersonen)

Er du og din familie interesseret i at medvirke, så send os en mail med følgende oplysninger (max 1 A4 side + billeder)

Tag et billede af dig selv. Skriv dit navn og hvor gammel du er.

Tag et billede af hele din familie. Skriv hvor gamle de er og hvad de hedder? 

Hvem er din allerbedste ven? Tag et billede af ham/hende.

Beskriv et pinligt øjeblik, din mor eller far har udsat dig for.

Hvad er du og din far eller mor tit uenige i (ifølge DIG)?

Beskriv situationer, hvor dine søskende er irriterende og beskriv situationer, hvor du holder af dem.

Fortæl om det sjoveste du laver med din bedste ven.

Hvad er det kedeligste du laver med din familie?

Hvad gør dig bange?

Hvad bruger du din fritid på?

Hvad synes du er det bedste i hele verden?

Lav en kort (2min) videopræsentation om dig selv. I videoen skal du præsentere os for en ting eller en person, som betyder meget for dig. Vi vil gerne se dig i videoen, så husk at stikke hovedet ind foran kameraet eller få en ven eller veninde til at hjælpe.

TIL FORÆLDRE: (enten far eller mor)

(max halv A4 side)

Kontaktoplysninger

En kort beskrivelse af ting du kan lide at lave med din søn/datter.

Når familien virkelig skal hygge, hvad laver i så?

Beskriv hvilke værdier du lægger vægt på i forhold til opdragelse.

Hvad synes DU dit barn er god til? 

Hvad tror DU dit barn har det svært med?

Hvad skete der sidst, hvor dit barn gjorde dig pinligt berørt? 

Noget du ønsker dit barn skal blive bedre til inden for den nærmeste fremtid? 

Hvornår har du sidst uddelt en skideballe? Beskriv situationen.

Hvad er det bedste som er sket indenfor det sidste år?

Send jeres svar, billeder og video til: cast@madeincopenhagen.dk 

Senest: d. 17 november 2013. 

Vi glæder os til at høre om dig og din familie.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID