Er DU Danmarks Miss World 2010?

Kvinder 17 - 25 år, Hele landet

UDLØBET

Jagten på Danmarks bud på MISS WORLD 2010 er gået i gang, og DU kan komme i betragtning hvis du opfylder de nødvendige krav. Miss World er absolut den største og mest prestigefyldte skønhedskonkurrence i verden, som første gang blev afholdt i 1951. Over 120 lande er i år repræsenteret til den storslåede internationale finale, hvilket næsten bringer Miss World på højde med de Olympiske lege, hvad angår international deltagelse. Det er den 3. mest sete begivenhed i verden efter OL og VM i fodbold, og bliver transmitteret til 2,2 milliarder tv-seere. Finalen i år bliver afholdt i smukke Sanya i Kina, hvor konkurrencen kommer til at strække sig over en måned, hvor dommerne har rig mulighed for at sætte deltagerne igennem diverse prøvelser. I bedømmelsen bliver der lagt stor vægt på udstråling, personlighed, ambitioner og ikke mindst udseende.

Har du altid drømt om at deltage i en international skønhedskonkurrence, har du nu chancen for at sende en ansøgning og få vurderet dine chancer!

Deltagelse i nogen af verdens største skønhedskonkurrencer er som regel et springbræt til en international modelkarriere. De mest omtalte skønhedsdronninger i Danmark er eksempelvis Helena Christensen, Maria Hirse og Lisa Lents. Nogle af verdens største Hollywood-stjerner som Halle Berry og Aishwarya Rai kickstartede deres karriere efter deltagelse i Miss World.

For at deltage skal du skal opfylde følgende krav:
- Du er mellem 17-25 år, ugift og uden børn.
- Du er dansk statsborger (er du statsløs, bliver der søgt dispensation)
- Du har aldrig optrådt nøgen eller topløs
- Du skal sætte en måned af til den internationale Miss World Finale i Kina fra den 1. oktober til den 30. oktober 2010.

Ansøgningen skal være modtaget inden den 1. september.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID