FOR ALLE: Gratis Mini-konfenference om børne- og ungdomsteater, København

Mænd og kvinder 0 - 100 år, København

ANSØG GRATIS UDLØBET

Gratis Mini-konfenference om børne- og ungdomsteater, turné og refusion
1. november fra 14-18 i teaterHUSET.

Mange grupper i og omkring TeaterHUSET laver forestillinger som er særdeles egnet til et ungt publikum. Turné på skoler er en oplagt måde at komme ud med forestillinger, og børneteatermiljøet er åbent for nye unge kræfter.

Den 15. november er der frist for ansøgning om deltagelse i showcase for refusionsgodkendelse for sæson 10/11 i Virum 23.-24. januar 2010. Men hvad er refusion og hvad er dansk børneteater? Det er der sikkert mange der ønsker svar på.
Derfor har TeaterHUSETs bestyrelse taget initiativ til denne minikonference for at oplyse medlemmer og interesserede om miljøet og mulighederne indenfor børne- og ungdomsteater i Danmark. Om turné og om refusionsordningen.

Der vil være en række af små oplæg fra følgende organisationer:
 - Kunststyrelsens refusionsudvalgs sekretær: Fortæller om refusionsordningen.
 - TeaterCentrum: Arrangør af den store danske børne- og ungdomsteaterfestival som afholdes hvert år i april, samt arrangør af refusions-showcase.
 - ASSITEJ Danmark: FNs internationale børne- og ungdomsorganisation, som også afholder en mægtig "World Congress" i samarbejde med ASSITEJ Sverige i København og Malmö i 2011.
 - BTS: BørneTeaterSammenslutningen - miljøets fagforening, som fx har prisvejledning og forskellige andre informationer.
 - GRAENSE-LOES Teater: Et ungt teater som er etableret i børne- og ungdomsteater-miljøet.

De håber at rigtig mange vil komme og lære mere om det danske børneteatermiljø, møde spændende mennesker og stille en masse spørgsmål!

Hvis du ved med sikkerhed at arrangementet interesserer dig og at du vil møde op så TILMELD dig gerne så de får en fornemmelse af hvor mange I bliver på projekt@teater-huset.dk.

Info om casteren

Medlem:
Login for info
Antal opslag:
Login for info
Afventer MitID